Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 HIMMEL OG JORD.
»Deraf følger altsaa, at hvilken Slags Føde vi
end nyder, er vort Legeme, der dannes, vedligeholdes
og udvikles ved at optage de gennem Aandedrættet
og Fordøjelsesvirksomheden erhvervede Molekyler, i
sidste Instans kun en Strøm, som uafbrudt fornyes
ved denne Assimilation, og som ledes, styres og
organiseres af den immaterielle Kraft, der forlener
os med Liv. Denne Kraft kan vi med Rette give
Navnet Sjæl. Den grupperer Atomerne efter sit
Formaal, udelukker dem, som den ikke kan bruge,
og ud fra en Prik af forsvindende Størrelse, en
usporlig Kim, ender den med at frembringe snart
en Apollo-, snart en Venusskikkelse. Phidias var
kun en plump Efterligner i Sammenligning med
denne indre, hemmelighedsfuldt virkende Kraft.
Pygmalion, fortæller Mythologien, blev forelsket i
den Statue, han selv havde mejslet. Ja, i Sagnets
Mund kan det jo lyde smukt. Men baade Pygma-
lion, Praxiteles, Michel Angelo, Benvenuto Cellini
og Canova har døg kun skabt Billeder af Sten.
Langt mere ophøjet end deres Geni er den Kraft,
der forstaar at danne en levende, aandende Mand
eller Kvinde.
»Men denne Kraft er immateriel og usynlig,
den kan hverken berøres eller vejes, saa lidt som
den almindelige Tiltrækning, der vugger Verdens-
kløderne i aldrig svigtende Takt. Og det Legemlige"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
