Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Kvaler og forbitre ham hans sidste Timer. Det
var især denne Løgn. som pinte ham, at man ikke
vilde tilstaa for sig selv, hvad man dog meget godt
vidste, lige saa godt som han, ja at man oven i
Kjøbet vilde lyve for ham i den frygtelige Stilling,
hvori han befandt sig og endog selv nøde ham
til at deltage i denne Løgn. Denne Løgn, som
man kunde tillade sig imod ham lige før hans
Død, denne Løgn, son) vilde fornedre Dødens
frygtelige og højtidelige Øjeblik til noget i Lighed med
Visiter, nye Gardiner og Skildpaddesuppe til
Middag . . . denne Løgn var en ubeskrivelig Kval
for Ivan Ilitsch. Og besynderligt nok: ikke én
men flere Gange, naar hans Omgivelser havde deres
Kunster for med ham, var han lige paa Nippet
til at. tilraabe dem: „Hold op med den Løgn!
I véd lige saa godt som jeg selv at jeg dør, saa
hold dog i det mindste op med den Løgn!"
Men hvor tidt disse Ord end svævede ham paa
Tungen, havde han dog aldrig Sjælsstyrke nok tii
udtale dem. Han saa’, hvorledes den forfærdelige,
rædselsfulde Maade, hvorpaa han med hver Dag
nærmede sig Døden, i alle hans Omgivelsers Øjne
var sunken ned til noget som en tilfældig
Ubehagelighed, der kan indtræffe, tildels endogsaa af
en mindre passende Art (i Lighed med det Indtryk
et Menneske gjør, der bringer en ubehagelig Lugt
ind med sig i Værelset); og det, hvorved noget saa
højtideligt var sunket ned til noget saa lavt. var
just den samme Følelse for det passende, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
