Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
peratur; saa bankede han her, saa lyttede han
dér, og det syntes som han aldrig skulde blive
færdig.
Ivan Ilitsch véd udmærket godt i Forvejen, at
alt dette ikke er andet end Nonsens og ligefremt
Bedrag; men i det Øjeblik da Doktoren, der har
lagt sig ned paa Knæ ved Lty’et, rækker sig hen
over ham med Øret. tæt ind til hans Legeme, snart
højere oppe, snart længere nede, foretagende
allehaande gymnastiske Evolutioner over ham méd
den betydningsfuldeste Mine af Verden, i dette
Øjeblik lader Ivan Ilitsch sig ikke desto mindre selv
paavirke heraf, som han i sin Tid lod sig paavirke
af Advokaternes Taler, skjøndt han ogsaa med
Hensyn til dem meget godt vidste i Forvejen, at
man ikke kunde tro dem og hvorfor man ikke
kunde tro dem.
Doktoren laa stadig paa Knæ ved den syges
Leje og var endnu ikke blçven færdig med at
hamre og banke paa ham, da Pråskovja
Fjödo-rovnas Silkekjole pludselig raslede i Døren, og man
hørte hende bebrejde Tjeneren, at han ikke havde
meldt hende Doktorens Ankomst.
Hun kommer ind, kysser Manden og begynder
straks at dokumentere, hvorledes hun allerede
længe har været oppe, og at det kun er i Følge
en Misforstaaelse, at hun ikke var her da
Doktoren kom.
Ivan Ilitsch ser paa hende, idet han betragter
hende fra øverst til nederst og alt hvad hans Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
