Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
falder paa, — hendes hvide Hudfarve, hendes
buttede og omhyggelig plejede Hænder, den fyldige
Hals, det glatfriserede Haar, Glandsen, som straaler
ud af de livfulde Øjne — alt lægger han hende
til Last. Han hader hende saa grundigt, som det
kun er muligt at hade et Menneske, og hendes
blotte Berøring faar Hadet lil at svulme endnu
voldsommere i hans Bryst.
Hendes Maade at være paa lige over for ham
og hans Sygdom er stadig den samme. Lige som
Doktoren havde tilegnet sig en bestemt Maade at
være paa lige over for sine Patienter, en Maade,
som han ikke kunde blive af med, saaledes havde
ogsaa hun lige over for sin Mand tilegnet sig en
Maade at være paa, som hun heller ikke kunde
blive af med og som bestod i. at hun som en
kjærlig Hustru idelig foreholdt ham, at han aldrig
vilde gjøre noget af det, som var nødvendigt
forat han kunde blive rask igjen, og at han selv var
Skyld i, at det stod sig saa slet med ham.
— Tingen er, han vil ikke høre, hvad mart
siger. Han passer ikke Tiden, naar han skal tage
Mikstur, og navnlig ligger han stadig i en Stilling,
som umuligt katr være andet end skadelig for ham
— med Benene i Vejret.
Herpaa fortalte hun nu Doktoren, hvorledes
hendes Mand lod Gerftsim sidde og hclde sine
Fødder.
Doktoren hørte paa hende med et mildt
spottende Smil, som om han vilde sige: „Hvad er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
