Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudsønnen - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Gudsønnen mindedes, hvorledes Bønderne
først havde faaet Fælgen bøjet, da de havde
befæstet Pælen. Han var ophørt med at frygte for
Døden, havde befæstet sit Liv i Gud, og det ulydige
Hjerte var faldet til Føje.
Røveren vedblev:
- Dog smeltede Hjertet først helt i mig, da
Du ynkedes over mig og græd for mig.
Gudsønnen glædede sig og førte Røveren hen
til Stedet, hvor Træstubbene stode. Og se! Den
tredje og sidste var nu ogsaa begyndt at spire, og
der voksede ligeledes et Æbletræ ud af den. Og
Gudsønnen mindedes, hvorledes Hyrderne først
havde faaet det fugtige Ved til at brænde, da det
tørre var kommet i Flamme: hans eget Hjerte var
blusset op i Lue og havde smeltet den andens.
Han saa’ nu, at han havde sonet sine Synder,
og hans Glæde var stor. Han fortalte Røveren
alt, og sov derpaa stille hen. Efter at have
begravet ham, begyndte Røveren at leve, som
Gudsønnen havde befalet ham, og at lære andre, som
denne havde lært ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
