Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudsønnen - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
at pine andre; derved forøger Du den kun. Imens
har Gud Dig saa kjær og har beredt Dig en
Lykke, som Du ikke aner. Hør mig, min Broder!
Lad ikke din Sjæl gaa til Grunde, før et andet Liv
herefter!
Røveren tilkastede ham et vredt Blik, idet han
vendte sig bort og sagde:
— Lad mig være!
Men Gudsønnen klamrede sig kun endnu
fastere til hans Knæ og brast i Graad.
Røveren vendte Hovedet og saa’ paa ham.
Han saa’ længe ufravendt paa ham; tilsidst steg
han af Hesten og faldt paa Knæ for Gudsønnen.
— Du har overvundet mig, gamle! I tyve
Aar har jeg kjæmpet med Dig; men nu ligger jeg
under for Dig. Jeg er ikke mere Herre over mig
selv. Gjør med mig, hvad Du vil. Første
Gang-Du formanede mig, blev jeg kun endnu mere ond,
end jeg havde været i Forvejen. Men da jeg saa’,
at Du trak Dig tilbage fra Menneskene, og viste,
at Du ikke behøvede dem, da begyndte jeg at
lægge mig dine Ord paa Sinde.
Gudsønnen mindedes, hvorledes Bondekonen
først havde faaet Bordet vasket, da hun havde vredet
og skyllet Haandklæclet. Han var ophørt med at
bekymre sig om sig selv, havde renset sit Hjerte og
var nu begyndt at rense andres.
Røveren vedblev:
— Og Du vandt mit Hjerte, da jeg saa’, at
Du ikke frygtede Døden.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
