Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Antipka!» raabte den ene af fangerne, idet han
for op af sin mørke, smertelige dvale.
Den anden rørte sig ikke.
«Antipka, hører du, din skurk? Giv mig igjen...
du maa tro, jeg havde virkelig femti rubel... er det
ikke sandt, kan du slaa mig ihjel, nu har jeg intet...
det var mine sidste penge...»
Antipka lod fremdeles, som om han sov.
«O, din simple skurk!» fortsatte den første rasende,
idet han fortvilet kastede sig paa det bare gulv.
Pludselig reiste han sig igjen, og hans ansigt havde et vredt,
lumsk udtryk.
«Hører du, Antipka? Hold op med slig spøg, din
skurk! Jeg skal slaa dig ihjel!...»
Antipka syntes at ligge i sød søvn og snorkede, som
om han skulde ligge paa blød dun og ikke ved siden af
en saa farlig kamerat; det forekom dog mig, som han
under sin lerredskjortel gjorde sig beredt paa det værste.
«Disse er fra, overetagen», forklarede Micheïtsch mig,
«de har begge to slaaedes mat, derfor har inspektøren
puttet dem i hullet».
Antipka der har stjaalet penge fra Fedor — to rubel,
heder det, skal han have taget fra ham.
«Hvorfor indesperrer man da begge to sammen?
De vil paany begynde at slaaes».
«De vil ikke slaaes», fortsatte Micheïtsch med et
megetsigende smil. «Vor inspektør er i den henseende
rigtig streng, det ved de meget godt. «Man skal sperre
eder inde sammen», siger han, og hvis I igjen slaaes, vil
jeg lade eder faa svie for det, I, djævlesønner...»
De ved allerede, hvorhen de da vil komme... Vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
