- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
27

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjennem døren og hver gang seet det samme genrebillede.
Den ene af dem, en egte landstryger af rette slags paa
en firti aar, sad just ligeoverfor ovnen, idet han havde
slaaet armene om sine knær og holdt et vaagent øie med
ilden og den lille grødgryde. Den anden, havde bragt
sin madras hen til ovnen, og med ansigtet vendt mod
ilden og hovedet støttet paa albuerne strakte han sig ud paa
den. Det var et noksaa ungt menneske med blegt ansigt
og store, udtryksfulde øine. Han syntes at være
hensunken i tanker. Ilden knitrede, vandet kogte og sydede
i gryden, ellers var alt dødsstille i cellen. Ingen af
dem sagde et ord — ret som om de frygtede for at
forstyrre harmonien ved sin «huslige arne». Saa snart ilden
var sluknet, og grøden var kogt, tog de det usle indhold
ud af gryden og delte det broderlig. Hele processen
lignede mere en symbolsk, sakramental handling end et
virkeligt maaltid.

I det yderste kammer i vor korridor skiftede
beboerne uophørlig. Døren skilte sig fra de andre
celledøre derved, at den ikke havde noget vindu, men
til gjengjæld saa meget bredere revner og sprækker,
hvorigjennem ligesaa meget lys kunde trænge ind i cellen
som gjennem vinduet. Denne celle tjente for øieblikket
i mangel af et andet rum til «fængsel». Jeg saa ind
gjennem en revne og saa to mennesker, som i den
modsatte ende af cellen laa uden madrasser paa det bare
gulv. Den ene af dem havde viklet sin lerredskjortel
om hovedet og syntes at sove. Den anden holdt
hænderne korslagt under nakken, og stirrede mørk hen for
sig. Et talglys, som stod paa bare gulvet, udbredte et
sparsomt lys i cellen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free