- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
47

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jeg saa, at grundtanken i min udvikling var gaaet
glip for ham, og jeg gjorde et nyt forsøg, idet jeg
anstrengte for at gjøre mig saa forstaaelig som mnligt.

Med stor interesse fulgte Jaschka min fremstilling
og sagde tilslut i eftertænksom tone: «Naa, det er godt.
Enhver tror, saaledes som han forstaar».

Der kunde vel være gaaet en fjorten dage, siden vi
blev afleverede til fængslet, da en aften, længe før
revisionen kom, alle fanger blev drevne ind i sine celler.
Korridorerne blev paa engang tomme, og i afdelingen for
varetægtsfangerne opstod der pludselig en dyb, ligesom
forventningsfuld stilhed, hvilket forkyndte os, hvad man var
vant til, besøg af en høiere foresat. Straks gav en dør
gjenlyd i en fjerntliggende korridor; man hørte vaaben
klirre, talrige fodtrin kom nærmere.

Besøget gjaldt vor afdeling. Foran Jaschkas dør
hendøede fodtrinnene pludselig, hængslerne knirkede, cellen
blev aabnet. Et øieblik var der stille som i graven, der
paa hørte man pludselig stemmen af en olding, som jeg
gjenkjendte som inspektørens gamle hjælper.

«Kom ud Jakov, du er fri . . .»

«Du lyver!» gav Jaschka høit og uhøflig til svar,
«du lyver og bedrager, du ugudelige! Det er ikke
saadanne tider nu, at man vilde sætte mig i frihed . . .»

Vagtmandskaberne trængte ind i cellen, man hørte
larm af haandgemæng, derpaa lød et hult, tungt fald.

«Min sjæl vil I have» skreg Jakov næsten aandløs
med kvalt stemme. «Min sjæl vil de have, o herre! . . .
Det er min død, min død!» skreg han stedse høiere og
høiere, og der laa et udtryk af yderste fortvilelse i
hans ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free