Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mit hjerte begyndte at banke heit, det var, som om
Jaschkas fantasmagorier paa engang havde faaet magt
over mig.
«Vladimir, Vladimir!» begyndte Jaschka pludselig
at raabe om hjælp, «frels mig, Vladimir!»
Min selvbeherskelse var tilende. Som om Jaschkas
aand pludselig var faret i mig, begyndte jeg at slaa
haardt og drønnede mod døren, saa at det gjenlød i
korridoren.
«Hvad er det?» spurgte inspektørens hjælper ganske
forbløffet. «Hvem banker der?»
«De politiske banker, deres velbaarenhed», svarede
fængselsop«ynsmanden.
«Spørg da, hvad de vil . . . eller stop, jeg vil selv
spørge».
Den gamle graahaarede traadte hen til vor dør og
stirrede paa os med sine svage, halvblinde øine.
«Hvad vil De?» spurgte han.
Hans spørgsmaal bragte mig til at studse. Hvad
vilde jeg i virkeligheden? Den nøgne virkelighed traadte
mig imøde i denne affældige olding, og jeg vidste ikke,
hvad jeg skulde svare paa hans enkle spørgsmaal. Hvad
vilde vel jeg, som selv sad der i ensom celle, bag en
lukket fængselsdør? Hvad kunde eller skulde jeg ville?
«Hvad foregaar her?» spurgte jeg alligevel med det
bedst mulige eftertryk — «hvad vil de foretage med
Jakov?»
«Det vedkommer ikke dig, med tilladelse . . . Hvad
har De at spørge om det? Vi har det hverv at føre
nummer 5 til galehuset. Har De noget derimod?»
Jeg for forskrækket sammen og taug. «Stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
