Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tone, «forat man kan veie det gode og onde, som du
har gjort i dit liv. Hos alle andre mennesker veier det
gode og det onde tilnærmelsesvis op mod hinanden; men
folkene fra Tschalgan har saa mange synder, at tojonen
har maatte lade forfærdige en særegen vegt med en stor
skaal for deres synder».
Ved disse ord forekom det Makar, som om nogen for
med en strigle henover hans hjerte; forlegen kløede han
sig bag øret.
Tojonens tjenere bragte den store vegt og stillede
den op i salen. Dens ene skaal var af guld, den anden
usedvanlig stor og forarbeidet af træ. Under denne sidste
aabnede sig pludselig en dyb mørk udhulning.
Makar traadte hen til vegten og undersøgte
omhyggelig, om den ikke var falsk. Den viste sig
imidlertid at være rigtig, omend dens indretning ikke stod
aldeles klar for ham, og han heller vilde have tællet i skokvis,
som han før var vant til ved kjøb og salg.
«Tojonen kommer!» sagde pludselig popen Ivan, idet
han hurtig knappede sin prestekjole til.
Den midterste dør aabnede sig og en æld-ældgammel
mand med langt sølvskjeg, som rak nedenfor beltet,
traadte ind i salen. Han var klædt i en rig klædning
med kostbart pelsverk, som Makar aldrig havde seet magen
til, og havde varme med plysch besatte støvler paa
fødderne, ligesom Makar engang havde seet hos en gammel
helgenmaler.
Ved det første blik paa den gamle tojon saa Makar,
at det var den samme olding, som han havde seet paa
billederne i kirken, kun at sønnen ikke var ved siden —
«sandsynligvis har han noget at gjøre ude», formodede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
