Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - brouir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brouir 46 bureau
brou|ir [bru-] v. svi av (planter), -issure
[-isy-r] f. avsviing.
broussailles [brusAJ] f. pl. klungerkjerr; en
busket, pjusket; s’échapper par les klare
sig så godt en kan; étre dans les være på
en pisk.
broussin [brusæ] m. utvekst, knute (p. trær).
brou|t [bru] m. unge skudd. -ter [-te] v.
ete, (av)gnage, beite, -tilles [-ti(-)j] f. pl. 1.
kvist. 2. übetydelighet.
broy|age [brwAj|a-3] m. knusing; (korn-)
maling; (farve)riving. -er v. knuse, mase, støte,
male, bryte, bråke (lin); rive (hamp, farver);
du nolr være i dårlig humør, -eur m. 1.
farveriver; linbråker. 2. farverivnings-, knuse
maskin.
bru [bry] f. svigerdatter.
bruant [bryÅ] m. i gulspurv.
brugeois [bry3wa] a.; B- s. (pers.) fra Brygge.
brugnon [bryNo] m. blodfersken.
bruin|e [brqin] f. rusk, duskregn, -é a. skadd
av duskregn, -er v. duskregne.
bru|ire [brii-] v. bruse, suse; brumme, summe;
rasle, -issement m. brusen, sus; summing;
rasling, bruit [brui] m. 1. lyd; støi, larm, bulder;
du canon kanontorden; du feu knitring;
de la porte knirking; de mer sus. 2. tum
mel, opstyr; sprekk; opsikt; vivre loin du
1. i stillhet; faire du ta på vei; bien du
pour une omelette stort opstuss for ingenting;
å grand støiende, med brask og bram; å
petit —, sans sakte, i stillhet. 3. optøier, uro
ligheter. 4. rykte, folkesnakk; il court des -s
det går rykter; le court der går det r.; faire
courir un spre ut et r.; il n’est que de
cela man snakker ikke om annet; le public
den offentlige mening.
brul|age [bryl-] m. avbrenning (av mark,
hede); brenselsforbruk, -é I. a. (op-, av-, for-)
brent: cerveau overspent menneske; il est
h. er ferdig, ødelagt. 11. m. sentir le lukte
(smake) svidd; være mistenkelig. brule|-bout
[bryl|bu] m. lysestake. -gueule m. kort
pipe, nesevarmer. -ment m. brenning, (av)-
brenning. -parfum m. røkelsesfat, -kar.
pourpoint: å rent ut, like i ansiktet.
brui|er [bryl|e] v. 1. (op-, av-, for)brenne; (av)-
svi; le pave styrte, fare avsted; le papier
skrive ivrig, med lidenskap, (teat.) les plan
ches spille ildfullt, gripende. 2. pine; brenne
(svi) i, på: cela me -e le gosier, la langue. 3.
etse; ødelegge, angripe: la neige -e la chaussure.
4. reise forbi, ikke stanse ved; une station;
se étape (1); gå forbi, springe over, legge til
side, kassere; la politesse (å q.) gå uten å
si farvel. 5. brenne, være i brand; bli forbrent,
svidd, brenne på; les pieds lui -ent han står
som på nåler; vous -ez, ca -e tampen brenner.
6. brenne, gløde (av lidenskap); de (m. inf.)
lengte efter. -erie [-ri] f. (brennevins)brenneri.
brule-tout m. lyseplate. brui|eur [bryl16 r] m.
1. de maisons mordbrenner. 2. brennevins
brenner. 3. (gass)brenner. -is m. avbrent skog
strekning, mark. -oir m. kaffebrenner (redskap).
-ot m. 1. brander (skib). 2. kamphane (fg.).
3. avbrent konjakk, -ure f. brandsår, -plett.
brumaire [brymæ-r] m. tåkemåned (republ.
kalender: i3[lo—^in). brum|e [brym] f. (tett)
tåke. -er v. være tåket, -eux a. tåket.
brun, -e [bro, bryn] I. a. 1. brun. 2. mørk
håret. 11. brun m. 1. brun-, mørkhåret mann.
2. brunt, brun farve; pl. mørke partier (i maleri);
de montagne umbra; rouge oker. 111.
brune f. 1. brunette. 2. mørkning, skumring;
å, sur la i m. brun|åtre [bryn-] a. brunlig,
-laden, -elle f. fy brunelle. -et a. brunlig, -ette
f. brunette, -i m. blankt sted. -ir v. 1. farve
(male) brun, brune. 2. polere (blank). 3. (se)
bli brun; (om hjort) se le bois gni takkene,
brunissjage [brynis-] m. polering, -eur, -euse
s. polerer(ske). -oir m. polerredskap, -stål.
-ure f. 1. brunfarving. 2. politur; polering;
glans.
brusqu[e [brysk] a. 1. barsk, brå. 2. plutselig,
brå. -er v. 1. overfuse; X prøve å overrumple.
2. gjøre kort prosess med, fremskynde; la
fortune friste lykken. -erie [-Qri] f. barskhet,
barskt, brått vesen.
brut [bryt] I. a. 1. rå, plump. 2. rå, urenset,
uforarbeidet; udyrket; uorganisk; matiére -e
råstoff. 3. brutto-. 11. av. brutto, -al, pl. -aux I.
a. dyrisk; rå, hensynsløs. 11. m. 1. brutal fyr,
grobian. 2. F kanon, -aliser [-alize] v. behandle
rått, mishandle, -alité f. dyriskhet, råhet. brute
[bryt] f. 1. umælende (dyr). 2. raas, dyr; fe.
bruxellois [brysælwa] a.; B- s. (pers.) fra
Bryssel.
bruy|amment [bryj-] av. -ant I. a. støiende,
larmende. 11. m. & = bruant.
bruyére [bryjæ-r] f. lyng; lyngmark.
bryone [brion] f. <s> gallebær.
bu [by] I. perl. part. av boire. 11. a. drukken.
buand|erie [bqÅd|ri] f. vaskeri, bryggerhus.
-ler, -lére s. bleker(ske); vaskekone.
bubon [bybo] m. (kjertel)byld.
buccal [bykkal], pl. -aux, a. munn-.
buccin [byksæ] m. & trompetsnegle (snile).
bucéphale [bysefal] m. ganger; skottgamp.
buch|e [by/] f. 1. vedtre, -kubbe; fg. kloss,
drog. 2. trekkebenk. -er I. m. 1. vedskjul. 2.
bål. 11. v. 1. tilhugge. 2. gjennempryle, se
slåss. 3. slite (i det), -erie [-ri] f. slagsmål, -eron
[-ro], -onne s. vedhugger(ske). -ette f. vedpinne,
stikke; pl. kvist, -eur m. sliter.
bucolique [bykolik] a. & f. hyrde-; hyrdedikt.
budg|et [byd3-] m. budgett, (finans)overslag;
finanslov(forslag). -étaire [-etæ-r] a. budgett-,
på budgettet.
bu|ée [bv[-] i- *• vask. 2. damp, eim, dugg.
-er v. dampe.
buff|et [byf-] m. 1. buffet, skjenk(ebord);
de cuisine kjøkkenskap; danser devant le
ikke ha n. å spise. 2. servise, sølvtøi. 3. (jern
bane)restaurasjon. 4. orgelkasse; lirekasse, -etier
[-tje] m. (jernbane)restauratør.
buffl|e [byfl] m. bøffel; femelle du b.-ko.
-eterie [-ætri] f. X lærtøi. -etin [-otæl, -on m.
bøffelkalv.
bugle [bygl] m. «T (klaffe)horn.
buglosse [byglos] f. -f. oksetunge.
bugrane [bygran] f. fy benurt.
buis [biri] m. buksbom.
buisson [buiso] m. 1. busk; se battre (7);
trouver creux (fg.) finne redet tomt; se
sauver å travers les -s søke utflukter; guerre
de -s geriljakrig. 2. buskas, kratt. 3. (d’écre
visses) pyramide (av kreps), buissonnjeux
[bqison-] a. tilvokst med kjerr, -ier I. a. som
lever i kratt; faire l’école -iére skulke (fra skolen).
11. m. busk; buskas.
bulbje [bylb] 1. f. el. m. løk. 2. m. dentaire,
pileux tann-, hårrot. -eux a. løkformet, knold
formet.
bulgar|e [bylgar], -ien a. bulgarsk; B- s.
bulgar.
bullaire [bylæ-r] m. 1. samling av pavebuller.
2. bulleavskriver. bull|e [byl] f. 1. segl. 2. bulle,
(pave)brev. 3. (luft)blære, boble: de savon.
4. vable, blemme. 5. (papier) konseptpapir.
-etin [-tæ] m. 1. (offisiell) beretning, meddelelse,
bulletin. 2. tidsskrift, samling; des lois
lovtidende, -samling. 3. billett, reisegodskupong;
stemmeseddel. 4. attest, bevis; vidnesbyrd,
(eksamens-), -eux a. vablet, vable-.
bupreste [bypræst] m. J. praktbille.
buraliste [byralist] m. kontorchef, oppebør
selsbetjent, stempletpapirforvalter.
bure1 [by-r] f. sjakt, minebrønn.
bure8 [by-r] f. vadmel. bureau [byro] m. 1.
skrivebord, -pult; étre sur le (de la chambre)
v. til behandling (i tinget); déposer (un projet)
sur le forelegge. 2. kontor; payer å ouvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
