Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - juridique ... - K - L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
juridique 183 labeur
jurisdiksjons-. juridique [3yridik] a. rettslig,
juridisk, retts-, justis-.
jurls|consulte [3yris|k3sylt] m. rettslærd, ju
rist, -prudence [-prydÅ-s] f. 1. rettsvidenskap.
2. rettspraksis, -system, juriste [3yrist) m.
juridisk forfatter.
juron [3yro] m. ed.
jury [3yri] m. 1. jury, lagmannsrett. 2. (be
dømmelses)komité; kommission, utvalg.
jus [3y] m. (utpresset, -kokt) saft; kjøttsaft,
sky.
jusant [3yzÅ] m. ebbe.
jusque, (foran vok.) jusqu’ [3ysk], poet. (ogs.)
jusques [3yskoz] I. (foran pp.) av. like, helt
(til), inntil, endogså; -’å (pp.) inntil; (av.)
endogså, seiv; il alla -’å me frapper han gikk
så vidt at han slo mig; il n’est pas -’au roi
qui n’ait . . . om det så er k., har han . . .; -’å
quand hvor lenge (ennu); -’å ce que, -’å
tant que (kj.) inntil. 11. (foran av.) pp. -’ici
helt hertil; hittil; lå dertil; inntil da; -’ou
hvor langt; -’aujourd’hui til i dag.
jusquiame [3yskjam] f. f> bulmeurt.
jussion [3ysjo] f. lettres de kgl. kabinetts
ordre.
justaucorps [3ystoko-r] m. (før) frakk, vams.
justje [3yst] I. a. 1. rettferdig (om pers. og
ting). 2. (rett og) billig, rimelig; comme (il est)
—, comme de som rimelig er; rien de plus
det er ganske i sin orden. 3. berettiget, vel
grunnet. 4. rett, riktig, korrekt, nøiaktig;
montre pålitelig ur; je suis mitt ur går
riktig. 5. «T ren (om tone, instrument); avoir
la voix synge rent. 6. riktig dømmende,
skarp (forstand). 7. (om klær, skotøi) stramt
sittende; trang. 11. av. 1. riktig, nøiaktig,
korrekt; frapper treffe riktig, fg. (ogs.)
treffe det rette. 2. nettop, just. 3. étre chaussé
gå m. smått skotøi. 111. m. den (det) rett
ferdige; det riktige; au nøiaktig, bestemt;
egentlig (talt), -ement [-omÅ] av. 1. rettferdig.
2. med god grunn. 3. nettop. -e [-o] -milieu m.
se milieu (I. 3). -esse f. 1. nøiaktigliet, riktighet;
rette størrelse (form); £ renhet. 2. (om tanke,
sans) klarhet, skarphet.
justic|e [3ystis] f. 1. rettferd(ighet), ogs. rel.;
pl. rettferdige handlinger; (Guds) straffedom
mer. 2. rett (og skjel), rettferdighet; faire
de straffe, behandle efter fortjeneste; faire
å dømme til gunst for; anerkjenne; se faire
å soi-méme ta sig seiv til rette; se faire ved
gå sin urett; være sin egen dommer, ta livet av
sig; rendre å gi opreisning, la vederfares
rettferdighet; rendre la skifte rett, holde
ting; de toute ikke mere enn billig. 3. retts
vesen), rettspleie, justis; la J- justisministeriet;
officier de la rettstjener; gens de rettens
folk; (arbre de) galge. 4. (retts)øvrighet,
domstolene, politiet; en for retten, på rettens
vei. -iable [-ja(-)bl] a. & s. de (pers.) som
hører under (en jurisdiksjon); je ne suis pas
votre jeg skylder ikke Dern regnskap, -ier m.
1. rettshåndhever, dommer. 2. (ogs. a.) (seigneur)
lensherre m. domsrett.
justifiable [3ystifja(-)bl] a. som kan rett
ferdiggjøres, forsvares. justific|ateur [3ystifik-] m.
1. justerer (i skriftstøperi). 2. justerfil. -atif a.
rettferdiggjørende, bevis-; piece -ive bilag.
-ation f. 1. rettferdiggjørelse. 2. jur. bevisføring,
proving. 3. (typers) justering; (typ.) utslutning;
linjes lengde, justifier [3ystifje] v. 1. rettferdig
gjøre (en, n.). 2. qc, jur. de qc. godt
gjøre, bevise n. 3. justere (typer); (typ.) utslutte.
jute [3yt] m. jute (plante og stoff).
juteux [3ytø] a. saftig; F flott, storartet.
juvénile [3yvenil] a. ungdommelig.
juxtapos|er [3ykstapoz-] v. sammenstille;
å cdté de stille v. siden av; se (ogs.) avsette
sig i lag, avleire sig. -ition f. sammenstilling;
avleiring.
K
K, k [ka] el. [ko] m. k (bokstav); k. = kilo,
kabyle [kabil] a. kabylisk; K- s. kabyler(inne).
kaléidoscope [kaleidoskop] m. kaleidoskop.
kali m. 1. f kaliurt. 2. (J kali.
kamichi [kami/i] m. % kamichi, palamedea.
kan [kÅ] m. kan (tatarfyrste; karavanherberg),
kandjar [kÅd3a-r] m. handschar (tyrkisk dolk),
kangjourou, -uroo [kÅg|uru] m. & kenguru.
kaolin [kaolæ] m. kaolin, porselenjord.
keepsake [kipsæk] m. (poesi-, billed)album.
képi m. kepi, militærlue.
kermés [kærmæ-s] m. 1. kermes(ogs.farvestoff),
2. (J* (mineral) kermes, svovelantimon.
kermesse [kærmæs] f. (flandersk) folkefest.
khan [kÅ] = kan.
kif-kif av. ganske ens, hipp som happ.
kilo, kilo| gramme [kilo-] m. (fork. k., kil.)
kilogram (1000 gram), -grammétre [-gram
mæ(-)tr] m. kilogrammeter (kraftmålsenhet).
-litre m. kiloliter (1000 liter), -métrage [-metra-3]
m. kilometermåling, -lengde, -métre m. kilometer
(1000 meter), -métrer [-metre] v. forsyne (vei)
m. kilometerstener. -métrique a. kilometrisk.
kiosque [kjosk] m. kiosk (lysthus; avisbod).
kirsch(-wasser) [kirj(vasr)] m. kirsebærbrenne
vin.
knout [knut] m. knut (strafferedskap og straff).
krach [krak] m. krakk, børskrise.
kummel [kymæl] m. (karve)brennevin.
kymrique [kimrik] a. & m. kymrisk (sprog).
kyrielle [kirjæl] f. lang ramse, utali.
kyst . . . [kist-] = cyst . . .
L
L, 1 [æl] f. el. [lo] m. 1 (bokstav); L., 1. =
lettre, litre; 1. s(t). = livre sterling.
1’ best. art. & pr., se le.
la I. best. art. & pr., se le. 11. m. J 1 a (tone,
note, streng); diése ais; bémol ass; donner
le (an)gi a.; fg. angi tonen. 111. = lå (II).
lå [la] I. av. der (se ce, celui); la question
n’est pas det er ikke s.; tout est det er
det det kommer an på, dermed erJålt sagt;
de derav, derfrå; par den vei, derved;
dés fra da av; å quelque temps de nogen
t. efter; d’ici (herfrå og) dertil; inntil da; en
rester, s’en tenir la det bli med det; se étre
(I. 8). 11. nå! mais ja men . . .; nå nå!
så la la, nogenlunde.
labeur [labo-r] m. 1. arbeid, slit, møie; bete
de plogdyr; terre en pløieland. 2. (typ.)
stort (trykk)arbeid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
