Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - menuiser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menuiser 205 messeigneurs
menuis|er [monuiz-, monyz-] v. skjære (tre) til,
i stykker; snekre, -erié [-ri] f. snekkerarbeide;
-handverk, -ier m. snekker; en båtiments
bygningssn. -iére a. f. (om insekt) som bygger i
trær, tre-.
méphit|ique [mefit-] a. forpestende, stinkende.
-isme m. forpestende beskaffenhet; stank.
méplat [mepla] I. a. halvflat, av ulik tykkelse,
tykkere t. den ene siden. 11. m. (hver enkelt)
flate (i et legemes overflate).
méprendre [meprÅ-dr] v. se ta feil (å, sur,
entre av); (ogs.) forglemme (forløpe) sig; å s’y
så en kan ta feil (av dem), skuffende.
mépris [mepri] m. 1. forakt, ringeakt (de for);
avoir, tenir en forakte; étre (tomber) dans
le være (bli) almindelig foraktet; faire
de vise f. for. 2. pl. tegn p. forakt, forhånelse.
3. au de t. tross for, ut. hensyn til. mépris|able
[mepriz-] a. foraktelig; ussel, übetydelig, -ant
a. ringeaktende, hånlig.
méprise [mepri-z] f. feiltagelse; par av
en f.
mépriser [meprize] v. forakte, ringeakte,
vanvyrde; late hånt om; overtre(de), krenke.
mer [mæ-r] f. 1. hav, sjø; sjøgang; les deux
-s Atlanter- og Middelhavet; sur, par til
sjøs, sjøveien; armée de (krigs)flåte, sjømakt;
homme de sjømann; un homme å la en
mann over bord; fg. et ødelagt (ulykkelig)
menneske; se coup (3); haute, pleine rum sjø
(sign. 2); grosse høi sjø, sterk sjøgang; la
est grosse (haute), il y a de la det er
sjø(gang); mettre å la, prendre la stikke
til sjøs; tenir la holde sj.; fg. c’est la å
boire det er uoverkommelig; de sang strøm
(-mer) av blod; de sable sandhav, -ørken.
2. tidevann; pleine flo(d); basse ebbe.
mercanti [mærkÅti] m. pranger.
mercantil|e [mærkÅtil] a. handels-, merkantil;
(nedsettende:) kremmer-. -isme m. merkantil
system; handelspolitikk; kremmerånd.
mercenaire [mærsonæ-r] I. a. leiet, kjøpt,
betalt, leie-; (nedsettende ogs.) til fals; egen
nyttig. 11. m. lønnet arbeider; leiet soldat,
leiesvenn (ogs. fg.).
mercerie [mærsgri] f. 1. tråd- og garnhandel,
broderihandel (ogs. butikk). 2. sysaker.
merci [mærsi] I. f. 1. forgodtbefinnende, nåde
og unåde; å på n. og u.; å la de q. pris
gitt en, i ens vold; se mettre å la de q. gi
sig i ens vold. 2. nåde, skånsel; ne faire aucun
ikke gi pardong. 3. Dieu Gud skje lov!
11. m. takk (de for); (ogs.) nei takk! grand
mange takk! nei ellers takk!
merc|ier [mærs-], -iére, s. garnhandler(ske),
broderihandler(ske), kremmer(ske).
mercredi [mærkrodi] m. onsdag; des
Cendres askeonsdag.
mercur|e [mærky-r] m. kvikksølv, -iale f.
I. 1. åpningstale (i retten). 2. reprimande;
gardinpreken. 11. torvprisliste, markedsberetning.
-iel a. kvikksølvholdig, -aktig, kvikksølv-.
merd|aille [mærd-] f. flokk (skitne) unger;
ramp. -aillon [ajo] m. skitten (el. vemmelig)
unge. -e [-] f. skitt, lort; il y a de la au bout
du båton det er en skitt(en) sak; (skoleuttrykk)
piquer une bli stående fast, ikke kunne svare;
d’oie (a.) gulgrønn; du diable dyvelsdrek.
-eux I. a. skitten. 11. m. skitt fyr, (dritt).
mére1 [mæ-r] I. f. 1. mor (ogs. fg.); se nour
rice (1); aux écus grunnrik kone; il veut
apprendre å sa å faire des enfants egget
vil lære hønen å verpe. 2. (tiltale t. nonner)
mor; (abbesse, prieure) abbedisse, priorinne.
3. F (la) mutter, mor; ma petite (ogs.)
lille dame! 4. moderform (t. avstøpning). il. a.
mor-, hode-, stam-; se langue (2); (J eau
moderlut; montagne hovedfjell.
mére2 [mæ-r] a. (før ren, üblandet); goutte
første druesaft, fordråper; laine prima ull,
ryggull.
méridjien I. a. middags-; meridian-. 11. m. 1.
meridian, middagslinje. 2. solskive (hvis viser
ligger i meridianens plan), -ienne f. 1. middags
linje. 2. sofa (til middagslur); faire sa ta
sin m. -ional [-jonal], pl. -aux I. a. sydlig, syd
11. s. sydbo, -lending; sydfranskmann.
meringue [m(o)ræ-g] f. marengs.
mérinos [merino(-)s] I. m. 1. merinosau. 2.
merino (stoff). 11. a. merino-.
meris|e [m(o)ri-z] f. fuglekirsebær. -ier m.
f.-tre.
mérit|ant a. fortjenstfull (om pers.); fortrinlig.
-e [-] m. fortjeneste, fortjenstfull handling; ut
merket egenskap, fortrinlighet; verd, betydning;
de fortjenstfull, utmerket, dyktig; le en
revient å æren for det tilkommer . . .; se faire
un de qc. regne sig n. til fortjeneste, gjøre
sig til av n. -er v. 1. fortjene, være (gjøre sig)
verdig til; innlegge sig fortjenester; bien de
gjøre sig fortjent av. 2. fortjene, trenge til:
examen (undersøkelse). 3. skaffe; pådra.
-oire a. fortjenstfull (om handlinger).
merl|an [mærl-] m. 1. 3c hvitting. 2. parykk
maker. -e [-] m. 3j svarttrost; fg. blanc stor
sjeldenhet; vilain (el. beau) fin fyr (iron.);
fin lur rev; jaser comme un skravle.
merlin [mærlæ] m. I. (ved)øks; (slakter)-
klubbe. 11. & merling.
merl|uche [mærl|yj"] f., -us [-y] m. tørrfisk.
mérovingien [merovæ3Jæ] a. merovingisk;
M- s. merovinger.
merrain [mæræ] m. (tynne) ekeplanker, staver.
merveill|e [mærvæ(-)j] f. !• (vid)under (ogs.
om pers.), underverk; å utmerket, storartet;
quelle (ogs.) hvor storartet! dire -s de rose
i høie toner; faire —, des -s utrette underverker;
faire (ogs.) gjøre utmerket virkning; se
promettre (1). 2. bakkels, -eux I. a. vidunder
lig; merkverdig, besynderlig; utmerket, ypperlig.
11. s. 1. (m.) det vidunderlige (underfulle).
2. (und. direktoriet) moteherre, -dame.
mes [me] pr. se mon.
mésallifance [mezalj-] f. ekteskap und. ens
stand; mesallianse, -er v. gifte bort und. ens
stand; se gifte sig und. sin st.; fg. nedverdige
sig.
mésange [mezÅg] f. 3? meise; huppée
toppm.; grande —, charbonniére musvit,
talgtit.
mésaventure [mezavÅty-r] f. uhell.
mesdames, mesdemoiselles se madame, made
moiselle.
mésent|ére [mezÅt-] m. f (tarm)krøs. -érique
[-erik] a. krøs-.
mésestimer [mezæstime] v. 1. ringeakte,
vanvyrde. 2. vurdere for lavt.
mésintelligence [mezætæ(l)li3Å-s] f. dårlig
forståelse, uenighet.
mésopotamien [mezopotamjæ] a. mesopota
misk; M- s. mesopotamier.
mesqu|in [mæsk-] a. 1. knapp, innskrenket,
ringe, übetydelig; fattig, lurvet; ussel, tarvelig.
2. knipen, knuslet, smålig, -inerie [-inri] f. 1.
übetydelighet, lurvethet, tarvelighet. 2. knusleri,
smålighet. mess [mæs] m. •& (offisers)messe.
messag|e [mæsa-3] m. 1. budskap, telegram,
ærend. 2. (offisiell) meddelelse (i tinget), -er,
-ére I. s. 1. (sende)bud, budbringer(ske); fg.
(ogs.) forbud (de på). 2. (m.) (før) postfører;
-vogn. 3. pigeon brevdue, -erie [-ri] f. 1.
(person-, pakke)post; post-, diligensekontor. 2.
dampskibslinje. 3. (p. jernbane) godstransport;
(frakt)gods.
messe [mæs] f. 1. messe; dire la lese m.;
grande —, haute høim.; basse, petite
stille m.; de minuit julem.; des morts
sjelem.; se an; du Saint-Esprit innvielsesm.;
F de chasseurs, de voyageurs kort m. 2.
messemusikk.
messéant [meseÅ] a. usømmelig, upassende.
messeigneurs [mesæNor] se monseigneur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
