Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - reserver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 ressentiment
reserver
forbeholden, forsiktig (sur i), var; faire le —,
la -e spille den forsiktige, den hemmelighets
fulle. -er v. holde tilbake, legge t. side; holde
unda, spare; forbeholde, reservere (qc. å el. pour
q. en n.); tout droit -é m. forbehold av alle
rettigheter; se qc. forbeholde sig n.; ta unda;
se (pour une meilleure occasion) holde sig
tilbake, vente, spare sine krefter (t. en bedre
anledning), -iste m. X forsterkningsmann. -oir
m. 1. beholder; vannbeholder; (fiske)dam, park;
hyttefat; bateau å kvase. 2. opsamlings-,
opslags-, gjemmested.
résid|ant [rezid-] a. bosittende, residerende.
-ence f. 1. (fast) ophold; (lieu de) opholds
sted, bopel, -sted; residens; faire (sa) op
holde sig, bo; fixer sa bosette sig; obligé,
tenu å (la) forpliktet t. å bo p. stedet (for
sin virksomhet). 2. (minister)residents post. -ent
m. & a. (ministre) (minister)resident. -er
v. (se ogs. -ant) 1. opholde sig, bo; residere;
fg. dans, en ha sitt sete (finnes) i; bestå i;
notre espoir -e en lui står til ham. 2. bo p. stedet
(for sin virksomhet). -u m., (J bunnfall, residuum;
fg. le de det som ligger p. bunnen av (t.
grunn for).
réslgn|ant [reziN-] m. pers. som avstår sitt
embede (t. en annen); fratredende (embeds
mann). -ataire [-atæ-r] m. den tiltredende (em.-
mann). -ation f. 1. jur. avståelse, avkall, fra
tredelse; faire cession et de qc. avstå n.
2. gudhengivenhet; hengivelse i sin skjebne,
tålmodighet, fatning; å hengivelse i, under
kastelse under. -éa. & s. gudhengiven; hengiven
(å i), fattet (å på), -er v. 1. avstå, fratre(de);
fg. son åme å Dieu gi sin sjel Gud i vold.
2. se gi sig under Guds vilje; finne sig i
sin skjebne, i det; se å bøie sig for, under
kaste sig; finne sig i.
résill|ation [rezilj-] f. (rettslig) ophevelse (av
kontrakt), -er v. opheve, annullere (kontrakt).
résille [rezi(-)j] f- (hår)nett.
résln|e [rezin] f. harpiks, -eux a. harpiks
aktig, -holdig; J negativ.
résipiscence [rezipi(s)sÅ-s] f. syndserkjennelse,
bot og bedring.
résist|ance [rezist-] f. 1. motstand (ogs. fysikk
& ©; å mot). 2. (legemes) motstandsevne;
(persons) motstandskraft, utholdenhet; (stoffs)
styrke, holdbarhet; de sterk, varig, holdbar;
piece de stykke kjøtt som er forslag i; hoved
rett; (i avis) hovedartikkel, leder, -ant a. sterk,
varig, holdbar; utholdende. -er v. (om legeme,
stoff el. levende vesen) gjøre motstand (å mot),
motstå (å q. en; å qc. n.); (om pers. ogs.) for
svare sig (å mot); sette sig imot; kunne holde
ut (å qc. n.); å la pluie, å l’eau være regn-,
vanntett; on n’y peut (saurait) plus det er
ikke t. å holde ut lenger.
résolu [rezcly] I. part. (av résoudre). 11.
a. (om pers.) fast, stø, bestemt; besluttsom,
snarrådig, djerv, kjekk, -ment av. 1. bestemt,
vedtatt, avgjort, absolutt. 2. kjekt, modig, -tif
a. & m. |f opløsende, fordrivende (middel).
-tion f. 1. (stoffs) opløsning. 2. ophevelse (av
kontrakt). 3. løsning (av opgave, spørsmål,
vanskelighet, av ligning). 4. J- opløsning (av
dissonans). 5. beslutning, vedtak. 6. besluttsom
het, fasthet, mot; homme de besluttsom
(uredd) mann. -toire a., jur. ophevende. résol
vant [rezolvÅ] I. part. (av résoudre). 11. a. &
m. = résolutif.
rés|onance [rez|onÅ-s] f. gjenlyd, resonans;
klang; (caisse de) resonansbunn. -onner v.
gi gjenlyd, gjenlyde, ljome, lyde (sterkt), klinge,
drønne.
résor|ber [rezor|be] v. op-, innsuge (igjen);
fg. opta i sig. -ption [-psjo] f. opsuging (igjen);
fg. dans optagelse i, sammensmelting med.
résoudre [rezu-dr] v. (se ogs. résolu og résous).
1. opløse, gjøre om; fortette (en til). 2. ~f
bløte, fordrive (svulst). 3. opheve (kontrakt).
4. løse (opgave, spørsmål, vanskelighet, $ lig
ning). 5. J opløse (dissonans). 6. étre résolu å,
de (m. inf.) være besluttet (bestemt) på. 7.
beslutte, vedta, avgjøre. 8. se opløses; opløse
(forvandle) sig (en til); (om opgave, vanskelighet)
bli løst (avgjort); se å opløse sig (bli) til;
beslutte sig til. résous [rezu] perf. part. (av
résoudre i betydning 1).
respect [ræspæ(k)l m. 1. ærbødighet, ærefrykt,
age, (høi)aktelse, vørnad, respekt (de, pour for);
pl. (ogs.) ærbødig hilsen (som man sender en);
sans de ut. (å ta) hensyn til; porter å
ha (vise) ærb. for; manquer de å (pour) q.
tilsidesette den ærb. man skylder en, vise sig
uærbødig mot en; rendre ses -s, presenter son
—, ses -s å q. gjøre en sin opvartning, hilse
p. en; je suis avec (un profond) Deres ær
bødig(ste) . . .; F parlant par —, sauf le
(que je vous dois), sauf votre med forlov,
m. tukt å melde. 2. frykt, respekt, age; se
faire porter sette sig i r., gjøre sig fryktet;
tenir q. en holde en i age, i sjakk; humain
frykt for verdens dom. respect] abilité [ræspækt-]
f. ærverdighet, anseelse. -able a. 1. akt-, ær
verdig; hederlig; høiaktet; se rendre å skaffe
sig aktelse hos. 2. anselig, betydelig, klekkelig.
-er v. ha ærbødighet (aktelse, vørnad) for, ære,
akte, respektere; skåne, ikke forgripe sig på;
faire skaffe (en, n.) aktelse, vørnad; se
ha selvaktelse, våke over sin ære; ha aktelse
for hv. -if a. respektiv, hver for sig, henholdsvis;
gjensidig, -ivement [-ivmÅ] av. henholdsvis;
gjensidig, -ueux a. ærbødig; jur. acte som
mation -se (myndig persons) opfordring t. for
eldrene om å gi sitt minne til et giftermål.
respir|able [ræspir-] a. som kan innåndes, til
å ande i: air —. -ateur I. m. respirator. 11. a.
ande-, -ation f. andedrag, -drett, pust; inn
ånding. atoire a. åndedretts-. -er v. A (i n
transitivt) 1. ande, dra ande; leve, være
levende (ogs. om billede); fg. (ogs.) ande friere
(lettere), føle sig befriet; aprés hige (lengte)
efter. 2. fg. vise sig (tydelig), komme for dagen.
B. (transitivt) 1. innånde; nyte (luften);
poet. le jour ande, leve. 2. fg. hige (lengte)
efter: la vengeance (hevn). 3. utande, -sende
(luft, duft). 4. bære preget av: ses discours
-ent la bonté.
resplend|ir [ræsplÅd-] v. stråle, lyse. -issement
m. (stråle)glans.
respons|abilité [ræspSs-] f. ansvar(lighet) (de
qc. for n.). -able a. ansvarlig (de for).
ressaisir [r(o)sæzi-r] v. gripe (ta) igjen;
q. de qc. igjen sette en i besiddelse av n.; étre
-i de igjen være kommet i bes. av; se bli
herre over sig seiv igjen; se de igjen tilegne
sig (komme i bes. av).
ressasser [r(o)sAse] v. 1. sikte (sile) igjen. 2.
(om)ryste. 3. gjennemgå (undersøke) igjen; se
efter i sømmene; (stadig) gjenta, koke op igjen.
ressau|t [r(o)so] m. 1. O fremspring; faire
= ressauter (II). 2. fremspring, avsats, ujevn
het (i terreng). 3. (tanke)sprang. -ter [-te] v.
1. 1. hoppe over igjen. 2. hoppe igjen. 11. O
springe (rage) frem?; (om trapp) være bygd i
avsatser.
ressembl|ance [r(o)sÅbl-] f. 1. likhet (å med;
de ... å mellem ." . . og); ensartethet (de i);
la vraie (toute la) de q. ens uttrykte billede.
2. skinn, (falsk) utseende. -ant a. 1. som ligner,
lik(nende); ce portrait est ligner (godt). 2.
som ligner hv. -er v. ligne (å q., å qc. en, n.);
cela lui -e det ligner ham, det kunde man vente
sig av ham; cela -e å tout det er ut. særpreg;
se (ogs.) bli sig seiv lik; (om kunstner) gjenta
sig seiv.
ressemel|age [r(o)soml-] m. saling; fg. lapping,
utbedring. -er v. såle; fg. lappe på.
ressemer [rosme] v. så (el. tilsa) igjen.
ressent|i [r(’o)sÅt-] a. sterkt fremtredende (i
maleri el. skulptur), -iment [-mÅ] m. nag, hevn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
