Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - taillé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 tantieme
taillé
de q. ikke passe en. -é part. & a. 1. tilskåret
(osv. se tailler); besogne (toute) -e arbeid som
er lagt godt til rette. 2. (om pers.) bygget,
skapt; pour skikket (egnet) til. taille|-crayon
(s) m. blyantspisser. douce f. (gravure en)
kobberstikk. taill|er [tAJ-] v. (se ogs. taillé)
1. skjære (klippe) til; beskjære (trær); spisse
(blyant); slipe (edelstener, glass); hugge til,
hugge (filer); skjære, hugge, meisle ut; skjære
i stykker; qc. dans hugge ut n. i; skjære
n. ut av; la robe selon le corps (fg.) sette
tæring eft. næring; bare gi sig i lag med det
man makter; en pleine étoffe, en plein drap
skjære (klippe) ut av hele stykket; fg. (kunne)
styre og stelle (skalte og valte) som man vil;
et rogner styre og stelle; en piéces hugge
sonder og sammen; & la lame, de I’avant
gjøre god fart. 2. fg. forme, lage (sur efter).
3. f" operere for sten. 4. (før) skattlegge. 5.
holde bank (i visse spill), -eur m. 1. (d’habits)
skredder; pour dames dameskr. 2. (sten)-
hugger; (diamant-, glass)sliper; (fil)hugger; (tre)-
beskjærer. 3. bankør (i visse spill), -euse f.
tilskjærerske, dameskredderske. -is a. & m.
(bous) kratt, ungskog, -oir m. 1. spikke
fjel. 2. dekkplate, abacus (på søile).
tain [tæ] m. stanniol, (tinn)folie.
taire [tæ-r] v. 1. se tie (stille) (sur med);
faire få t. å tie; fg. (ogs.) undertrykke (n.).
2. fortie, tie med, holde hemmelig; F son
bec holde munn (kjeft).
tale [talk] m. R talk(sten).
talent [talÅ] m. talent, anlegg, (natur)gave,
ferdighet, dyktighet (ogs. = talentfull pers.);
de talentfull; å -s m. forskjellige ferdigheter
(talenter). - , ’
talion [taljo] m. gjengjeld (som straff); la loi
du gjengjeldsretten.
talisman [talismÅ] m. tryllemiddel.
talmud [talmy(-)d] m. talmud (teologisk lov
bok h. jødene). -ique a. talmudistisk. -iste m.
talmudist.
taloch|e [taloj] f. 1. trebrett (til murpuss).
2. ørefik, -er v. gi en ørefik.
talon [talo] m. 1. hæl; étre toujours aux
(sur les) -s de q. alltid være i h. på en; se mar
cher (I. 1); jouer de I’épée å deux -s, montrer
les -s, faire tete du fekte m. hælene, flykte;
tourner les -s snu ryggen til, gå bort; d’-
Achille akilleshæl, svakt sted; avoir I’esprit aux
-s være forstyrret, adspredt; se donner du
(des -s) dans le derriére hoppe av glede; (ogs.)
gi en god dag i alt. 2. hæl (på skotøi); rouge
(fg.) adels-, hoffmann; (om hest) étre bien dans
les -s lystre sporen; se mettre (2). 3. endestykke
nederste stykke; skalk, skorpe (av brød, ost);
knapp (p. pipehode); doppsko (p. lanse). 4.
(de souche) (kupongboks) talong. 5. (kort
spill) stokk. talonn|er [talon-] v. 1. være i hælene
på, være efter (en); jage, forfølge. 2. gi (hest)
av sporene. 3. & hugge m. akterstavnen. -lere
f. 1. vinge (p. Merkurs hæl). 2. & nederste
ende av roret.
talqueux [talkø] a. X talkholdig; talk-,
taluls [taly] m. skråning (av jord, mur); en
skrått, -ter [-te] v. gi skråning, gjøre skrå.
tamarjin m. 4 tamarind; t.-tre. -inier [-inje]
m. $ tamarindtre.
tamarjis(c) [-i], -ix [-i] m. <f> tamarisk.
tambour [tÅbu-r] m. 1. tromme; de basque
tamburin; battre du (le) slå p. tromme, trom
me; battant und. trommenes lyd, «m. kling
ende spill»; mener battant kjøre i ring m.
(en); drive ivrig p., gjøre kort prosess m. (n.);
sans ni trompette i all stillhet; tir en
trommeild. 2. trommeslager; X (ogs.) tambur;
-(-)maitre, caporal tambur (m. korporals
rang). 3. (rund) broderramme; kniplepute. 4.
snekke el. fjærhus (i ur); © valse; B, tambur;
vindfang(srum); X tambur (av palissader); &
(hjul)kasse. -in m. (især prove.) tromme (lang
og smal); trommeslager; dans t. trommeslag.
tambourin|age [tÅburin-j m. tromming, -aire
m. (prove.) trommeslager, -er v. 1. tromme
(ogs. transitivt: une marche). 2. kunngjøre,
etterlyse (v. en trommeslager); fg. utbasunere,
slå p. stortrommen for (en, n.). -eur m. en
som trommer; trommeslager, tambour|maitre
m. se tambour (2). -major m. regiments
tambur.
tamis [tami] m. sikt, såld, sil; (faire) passer
au (par le) = tamiser (1); passer au (par
le) (ogs.) bli siktet; fg. bli nøie kritisert
(prøvet, undersøkt). tamis|age [tamiz-] m. sikt
ing, siling, -er v, 1. sikte, sælde, sile; fg. (ogs.)
prøve (undersøke, kritisere) nøie, strengt. 2.
(om stoffer) le jour dempe lyset. 3. gå igjen
nem en sikt, bli siktet. 4. .& (om seil) bli utett.
-eur m. arbeider som sikter (n.). -ier m. en
som lager (handler med) s.
tampjon [tÅp-] m. 1. propp, (tapp); tolle
(pinne); f tampong, dott (charpi el. vatt).
2. lokk (over kloakk osv.). 3. (de choc) (jern
banevogns) buffer; coup de (fg.) neveslag.
-onnage m. 1. tilpropping, -stopping, dytting;
f tamponering. 2. (tog)sammenstøt. -onner v.
1. sette propp, tapp i; dytte; f tamponere.
2. (om jernbanetog) støte mot; F slå løs på.
tam-tam [tamtam] m. «T tamtam (orientalsk
slaginstrument); fg. larm, spetakkel; skandale;
reklame; battre le slå på stortrommen.
tan [tÅ] m. (garve)bark.
tanaisie [tanæzi] f. <f< reinfan.
tancer [tÅse] v. skjenne på, irettesette.
tanche [tÅ-/] f. £ suter (fisk).
tandem [tÅdæm] m. tandem (vogn el. sykkel).
tandis que [tÅdi(s)k(o)], (foran vok.) tandis
qu’ kj. 1. mens, så lenge som. 2. mens, deri
mot.
tangage [tÅga-3] m. & duving, stamping.
tang|ence [tÅ3-] f. % tangering, berøring.
-ent a. % tangerende, som berører (å qc. n.).
-ente f. ty tangent; F s’échapper par la
berge sig ut av knipen, -ibilité f. det å kunne
berøres, kjennes, -ible a. følelig, som kan be
røres; materiell.
tangue [tÅ-g] f. gjørmet (hav)sand (brukt t.
gjødsel).
tanguer [tÅge] v. •& duve, stampe, sette.
taniére [tanjæ-r] f. (ville dyrs) huie, hi; fg.
ussel bolig, avkrok, hull.
tanin [tanæ] m. Q* garvesyre, tannin, tan
n|age [tan-] m. garving, -ant part. & a. gar
vende; garve-; F kjedsommelig, «drepende».
-e [-] f. 1. brun flekk (p. garvet lær). 2. finne,
filipens, -é I. a. brun, barket, solbrent. 11. m.
rødbrun farve. -er v. 1. garve, barke; F
(le cuir å) q. garve ryggen p. en. 2. F trette,
plage, ergre, -erie [-ri] f. garveri, -eur m. garver.
tant [tÅ] I. m. übøi. 1. så meget (mange);
de (m. subst.) så megen (meget, mange);
de bonté så megen (så stor) godhet; faire
que få gjort, komme så langt at, sørge for at;
se sil (I. 1), avoir (I. 6), falloir (4). 2. (übest.)
så og så meget (mange). 11. av. så meget, i
den grad; il est vrai så sant er det; elle
était belle så smukk var hun; étre å stå
likt (i spill); tenu, payé betalingen blir
efter arbeidet; like for like; et plus så meget
og mer til; umåtelig meget; se mieux (1), pisl
(I), peu (4); que så meget (i den grad) som
(el. at); så lenge som (el. at); så langt som
(el. at); en que forsåvidt (som); ifall; i egen
skap av, som; ... que så vel . . . som, både ._. .
og; bien que mal så nogenlunde, så godt jeg
(han osv.) kan.
tante [tÅ-t] f. tante, faster, moster; å la
mode de Bretagne fars (el. mors) søskenbarn;
F rna pantelåneren, «onkel».
tant|et [tÅt-] m. & av. (en) liten smule, et
lite grand, -iéme a. & m. la partie, le
den så og så store del; (forholdsvis) andel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
