Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
kjære Tante Clara ikke mere til at gjennemgaa
Deres Lekser eller Stile ... og ikke kan hun
heller hjælpe Dem med Dukketheatret . . ."
To Nætter og en Dag tilbringer jeg paa
Vagt i Kasernen. Hvert Øieblik synes jeg at
høre Trin i Trappen: der kommer vist nogen for
at melde, at Døden har gjort sin Gjerning.
Onsdag 3die December. Min Vagt et slut.
Samme svidende Kulde, samme blege Vintersol.
I Tante Claras Værelse, hvor man sidder
endnu tredie Dag og formelig føler Døden nærme
sig, har alt samme Udseonde. Moder sidder frem
deles i sin Lænestol, og hendes Øine viger ikke
fra den Døende. Paa den lille, lave Jernseng
ligger Tante urolig, stønner og lider. Hun bliver
mer og mer forandret, Ansigtet svinder formelig
ind, hendes hvide Håar, som altid var saa om
hyggelig opsat, ligger nu i vild Uorden. Hun
kjender os næsten ikke, og hendes Svar er ufor
staaelige.
Om Aftenen erklærer Lægen, at hun ikke
kan leve Natten over, at der ikke er noget at
gjøre eller haabe. Morfinen kan vel endnu lindre
Smerterne lidt.
Over det ganske Hus, i Værelserne, i Trap
perne ruger den dybeste Nat og en Kulde saa
uhyggelig raa, at Hjertet snører sig sammen under
den stærke Følelse af Dødens Nærvær. Det er,
som. om Solen fjernede sig fra os for bestandig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
