Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
vidtløftig, hvor I kyssedes i kareten
hyppig og hæftig...« »Når har han sagt det?«
»Jo, efter flere ugers skærpet fængsel ...«
»Påbudt af vor ven guvernøren sagtens —«
»Fordi han deltog i jer flugt. Omsider
smælted hans stædighed, og han bekendte
som nylig nævnt.« — »Og fik så strax igen
sin frihed, stakkels fyr, til løn for det.
Vel, tro I kun den løgn, ifald I kan;
jeg mæler ej ét ord til eget forsvar,
og Gud vil værge hende.«
Sådan stod jeg,
og blev forhørt og svared, mødte stadig
den samme smilende tvivlen, høflig vanmagt
til at tro en præst, der lod så grumme dydig.
Men I vilde dømme billig, — ja bar over
med én, der ej var værre end de fleste, —
som ikke skæmmed standen, spilled varsomt
og ikke flænged kjolen, krølled kraven
i em dumpe-legs halløj. Jeg har jo sagt jer:
ifald jeg foregav, jeg handled bare
som ærlig mand og kristen — meningsløst !
Så heller prale af, at jeg var over
naturens trang og ikke ænsed duften
af kød og vin — en helgen over smagen! — —
1680
1690
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
