Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 58. Skrivelse fra Udgiveren til Indenrigsministeriet, med nærmere Oplysning til, og Motivering af Forslaget 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
fra Oprindelsen af har været paafaldende sjeldent blandtGronlænderne,
synes at være tiltaget paa Grund af de tiltagiie Fornødenheder og en
naturlig Bestræbelse, hos de forskjellige Familier, efter at sondre Eieit-
dommene, hvilken Bestræbelse dog kues paa Grund af den manglende
Stotte i offentlige Indretninger. Paa de beboede Pladser, hvor Ind-
oaanerne, som tidligere omtalt) ogsaa i andre Henseender ere gaaede
tilbage, er Tyveri temmelig hyppigt; de stjæle saaledes især fra hver-
andres Gjernmesteder, i hvilke de endnu opbevare lidt Vinter-forraad-
og denne Omstændighed er eii væsentlig Grund til at de endmere tabe
Lysten til at indsamle og gjemme noget. Tyveri ved Judbrud i Hatt-
delens eller Europceernes Huse indtræffer ogsaa paa enkelte Pladser,
næsten regelmæssig hver Vinter-. Der er saaledes grundet Frygt for,
at denne Forbrydelse-, der ellers har været sjeldnere i Gronlandend
i noget andet Land, af Mangel paa faste Bestennnelser, vil vinde mere
og mere Overhaand. Men der er desuden et andet Onde, som under
disse Forholde kommer til at staae i Klasse med Tyveri, og som er
almindeligere og endnu farligere og fordærveligere end hiint. Det
snævre Samliv mellem saa faa Mennesker, som paa en isoleret grøn-
landsk Vinterplads, gjot«, at en skarp Sotidriins af Husholdningerne,
som i civiliserede Samfund, ikke kan finde Sted. At den Ene skulde
doe af Sult, medens at Naboeit levede i Overflødighed, vil ikke let
skee, med mindre der gives andre Grunde, til at enkelte Judivider
skulde forsommes. For den, der lever fjernt fra disse Steder, og ikke
seer Nøden og Elendigheden for Øinene, er det let nok at sige, at
Enhver jo har Lov til at beholde sit; i Praxis vil dette dog ikke skee-
Som en Følge deraf, troer den Dovne, Odfle og Uforsvnlige sig altid
sikkret for de værste Tilfælde; den Stræbsonnne derimod, bliver tidligere
eller senere faktisk bebyrdet med at forserge hiin, og han kan vanskeligt
komme ud over det første Skridt tilVelstand, nemlig: regelincessig For-
svning med de daglige Livsfornodenheder. Skarp Eiendomsret finder,
som vi see, ikke Sted, men den vil i dette Tilfælde, paa Grund af de
særegne Lokalforholde, heller aldrig være tilstrækkelig Under disse
Omstændigheder blive altsaa Dovenskab og Ligegyldighed faktisk til
Forbrydelser mod Andre, og der kan ikke tænkes noget andet Middel
til at fjerne denne Byrde, som hviler paa Erhvervsfliden og enhver
bedre Stræben i Samfundet, end en Domstoel, der kan paalægge saa-
danne for Samfundet skadelige Jndivider en vis Tvang, ligesom paa
den anden Side, det farefulde nationaleErhverv er langt fra at kunne
tilborlig opretholdes gjennemGenerationerne, og opmuntres ved en noget
større Betaling for de derved producerede Varer, men dette kun vilkunne
skee derved, at det stottes ved visse Retigheder og en vis Anseelse for
dem, som vise Dygtighed deri. Dette er altsaa noget Særegent, som
gjør, at man ikke direkte kan bedømme disse Forholde efter en Maale-
stok, som tages fra Tilstanden i civiliserede og tættere befolkede Lande.
Vi ville forbigaae andre Klasser af Forbrydelfer, skjøndt det er
aabenbart, at saadanne heller ikke sattes her og ikke kunne undvære
deres Modvægt i en lovlig Tilstand. Derimod ville vi kaste et Blik
paa den sørgelige Mangel paa al Samfundsaand, al Samvirketi til
Opnaaelse af fælleds Øiemed Det er aabenbart, at ethvert Fremskridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
