Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 58. Skrivelse fra Udgiveren til Indenrigsministeriet, med nærmere Oplysning til, og Motivering af Forslaget 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
i materiel Henseende beroer paa en Samvikkerr af Flere. Jeg tænker
herved paa de allersimpleste Foretagender, saasom at bygge og indrette
et Huus, naar det skal være mere, end en blot Httle, i hvilken Be-
boerne, tvungne ved Aarstiderr, søge deres Tilflugt imod Kulden, at
grave Torv om Sommeren til Vinterens Forbrug, at vedligeholde en
Konebaad, og kort sagtAlt udenfor det allersimpleste, som gaaerud over
den enkelte Mands Fangst eller Falst. Men i saa Henseende seer det
yderst sorgeligt ud; Gronlaenderne have rigtignok heller ikke iældre
Tider kjendt synderligt til fælleds Samvirkeu og til den i dette Øie-
med nødvendige Myndighed hos enkelte over de andre. Men Beroriu-
gen med Handeleri og Europæerrre har ikkert bidraget til endmere at
tosne de trodvendigste Baand, som hvilede paa dem indbyrdes. Hus-
faderen har neppe synderligt at sige over de Øvrige; vil han forbedre
Huset, maa han gjerne gjøre det selv, og Fruentimmerne sælge eller
bortødsle endog hans trodvesndigste Redstabt-r, naar de ere i Forlegen-
hed for Kasse. Ingen Rettighed, ingen offentlig Mening hæver den
dygtige Crhrserver over de Dovne, eller dem, som han skal forsorge.
Hos Øvrigheden ere alle lige høit anskrevuez der hedder det kun, at
naar En kommer i Mangel, skal han hjelpes. Kommer dertil Fruen-
timmernes Usædelighed, som endog har savnet den allernodvendigste
Modvasth i den Omsorg, man kan forlange as Øvrigheden i saa Herr-
seende, saa vil man kunne gjøre sig et Begreb om deri almindelige
Sløvhed og Frivolitet i disse smaa Samfund, der overalt meer eller
mindre have Familiens Præg
Hvormeget den ringeste Berøring af eurovceisk Samfundsorden
virker til at muliggjore en vis Grrrd as huslig Velstand, viser sig i
deri Forskjel, som finder Sted imellem de Boliger, der tilhore dem, som
staae i Handelens eller Missionens Tjeneste og deu øvrige Befolkningsz
thi denne Forskjel hidrører i Hovedsageri derfra, og ikke saameget fra
de storre Judtaegter, som hine have at raade over.
Det turde vel heraf ikke være vanskeligt at udlede tilstrækkelige
Grunde til Mangel paa Fremskridt blandt Gronlænderne Man siger,
at de ere letsindige, uforsynlige o. s. v., og giver denne-deres Charak-
teer Skylden sor saamegen Jammer. Tilvisse ere de ogsaa letsindige,
men det saae sørgeligt ud, hvis dette var det eneste, som kom i Ba-
tragtniug, thi etFolks Charakteer kan man jo ikke stobe om i en anden
Forne. Sandheden er vel den, at andre Nationer ogsaa ere letsindige,
men hos dem tvinges Letsindheden ved de Baand, som Samfundet paa-
lægger den Enkelte, hvorimod i Gronlarid Letsindigheden føret· Regi-
mentet, ja man kunde vel desværre sige, opmuntres og pleies af det
Offentlige— Tidligere fandt deri sin Tvang i visse Skikke og Vedtægter,
samt i Naturens Nodvendighedz hine Skikke og Vedtægter ere for
størstedeleri gaaede tilgrunde, og istedetfor Naturens Nødvendighed har
man sat Hjelp og Understøttelse, uagtet tvertimod de storre Fornøden-
heder, den større Værdi, som Produkterne have erholdt, ved at kunne
assættes til Handelen, fremfor hvad de havde tidligere, og de mere
eomplieerede Forholde i det Hele syntes at kunne udkræve skarpere
Vedtcegter og Bestemmelser end tidligere. Hvad Under da, at Letsin-
digheden i Samfundet triumpherer, at den aarlig henslcenger Skibs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
