Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 58. Skrivelse fra Udgiveren til Indenrigsministeriet, med nærmere Oplysning til, og Motivering af Forslaget 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
ladninger af Fodentidler i Snavset, brænder det kosteligste Bygnings-
tømmer, og at paa den anden Side, Dristighed, Alvor, Kraft og
Haardforhed, savnende den behørige Støtte i de offentlige Indretninger-
sygne hen? Gaae vi saaledes tilbage til de ovensor omtalte Mislig-
heder: Sælhundesangstetis rimelige Forfald, Uforsynlighed i Henseende
til Vinterforraad, Konebaadenes Astagen, Mangel paa Fremskridti
Henseeride til Husenes Forbedring o. s. v., da ligge de ikke saameget
begrundede i de Jndsodtes Charakteer, ei heller indvortes eller materielle
Aarsager, men hovedsagelig i de sørgelige Samfundsforhold.
Det viser sig saaledes, at de hidtil anvendte eller foreslaaede
Midlets til Gronlcendernes Opkomst, og navnlig Alt, hvad der bestaaer
af Gave og Understøttelse, frsin eensidige og beregnende paa en blot
physisk Tilværelse hos dem, ere upraktiske og forkastelige. Vistnok ere
dette Folkesærds Interesser kun faa og simple, men saa let lade de sig
dog heller ikke affærdige. Vi have endog seet, at en for Vroducenterne
fordeelagtigereHandel, selv afseet fra, hvorledes den skulde ivcerkscettes,
uden styrende Magt iblandt dem, heller ikke vilde fremkalde nogen Vel-
stand, men snarere det Modsatte; man vil maaskee betvivle dette sont
en tilsyneladende Modsigelse, og indvende, at saa maatte jo Grønlæn-
derne være forskjellige fra alle andre Folkefærd, men hertil svares, at
det jo er langt mærkeligere og unaturligere, at der ingen Retsforhold,
saa godt som ingen Regjering eristere iblandt dem. Mange kunde
maaskee sige, at man aldeles ikke skal befatte sig med Befolkningens
Ernoering eller øvrige private Affairer, man skal blot betale dem godt
for deres Produkter, og forøv1«i·t3t lade dem selts passe paa deres Eien-
domme og selv være om det, hvis de ville sulte, gaae i Psalter, leve
i usle Huler o. s. v. Men afseet fra, at Regjeringen jo i saa Fald
opgiver netop det, som synes at være dens nærmeste Hverv, bliver jo
dog Betalingens Tilstrcekkelighed altid noget relativt; skal den bestem-
mes af Regjeringen, for dens eget eller et privat Ellionopoh saa bliver
den io dog en Vilkaarlighed, der altid vil sorpligte Regjeringen til at
afhjelpe de ved en saadan tvungen Handel fremkaldte Onder. Skulde
Betalingen derimod bestemmes ved en Concttrrence, da vilde dette, sont
i min Betænknith om Monopolhandelen er viist, lede til at enten Hatt-
delen ophævede sig selv, eller at i alt Fald Gronland ganske abandon-
neredes as Regjeringen som et dansk Viland. J det heldigste Tilfælde
vilde man manskee opnaae, at de Jndfodte, naar den physiske Trang
overvandt den naturlige Sløvhed, skabte sig selv et Slags Retstilstand,
mett denne vilde udentvivl lede til regelløse Voldsgjerninger og Vild-
hed, i Analogi med hvad man har seet i enkelte Tilfælde af religiost
Sektevtesen iblandt dem, navnlig tidligere ved Kolonien Sukkertoppen,
og nu senest i Vinteren 1853——ö4, ved Missionspladsen Frederiksthal,
og hvad der, som bekjendt, for nogle Aar siden passerede i Finland.
Jntet af disse Alternativer synes at billiges, hverken af humane eller
politiske Grunde. Tvertimod er det jo ganske i sitt Orden og analogt
med hvad der er skeet andetsteds, at Berøringen med Europæertte og
Handelen fremkalde Fornødenheder og Trang, som de Indsodte tidligere
ikke have kjendt til, og at det er Bestyrelsens Opgave,-ikie blot at
handle, eller lade handle med dem, og forøvrigt slaae Haanden fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
