Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
co-
OOC
IOJV MPUOYNTD
k4«.- ··«J—«—T«tssk’ : » FICV » LL IVMYYI ««««
97
staaet paa Kirkegulvet, og med Undtagelse as den Mor-
gen, da hun saa Dage efter gik til Alters, havde hun
ikke nærmet sig de hellige Hvælvinger før idag, da hun
som en forladt, fattig Moder bragte sit saderlose Barn
til Daaben. J Kirkesiolen, hvor Fadderne i faa Mi-
nuter opholdt sig, sad ogsaa det af MadameLyngncev-
nede simple Ægtepar med deres Barn. Ak, sukkede
Claudine i sine stille Tanker-, hvor ere disse Forældt—e
lykkelige! Vel bærer deres Udseende Præg as Møie og
Gjenvordighed, rimeligviis vende de hjem til en ringe
Bolig, hvor intet Festligt Venter dem,· men de bringe
deres Barn til deres eget Hjern, hvor Ingen tør be-
røve dem det. De ere To til at dele Livets Byrde og
til at elske deres Barn.
Kirkebetjenten gav nu Tegn til at’ Præsie11 ven-
tede, og den lille Forsamling traadte ud paa Kirkegul·-—
vet, hvor Præsten, en aldrende, hoidhaaret Mand, lod
sit milde Blik møde den undseelige Moder, og hans
sonore«Stemme begyndte nu at gjenlvde i det høie
,Rum. Rituale11, som bruges ved denne høitidelige
Handling, var Claudine saagodt som ganske ubekjendt-
Den tiltalte hende paa en hende selv uforklarlig Maade.
Det skjønne Evangelinin om Jesus, der tager-de smaa
Børn i Favn og velsignet dem, greb hende saa dybt,
at hun ikke var Herre over sine Taarer, der faldt som
Dugdraabcr paa Barnet i hendes Arme. Hun kaldte-
To Tids-knuse 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
