Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sid s YI—I · ·
v
’-
HUOJ O Is-
«« cijWUfssMs —
. .-
«-
, ···- kysse-ci- ,«—..–. .
98
sin Sem Charles efter hans Fader, og Billedet as
den tabte Elskede stod reent og uden Mistro for hen-
des Sjæl.
Da hun kom hjem, kastede hun sig i Madaiiie
Lvngs Arme. sHendes Kinder blussede. Den ældre
Veninde saae paa hende med Forundring. De forekom-
mer mig som forvandlet, sagde hun. —- Ja det er jeg,
svarede Claudine: O kjære Veninde! De, som er det
eneste Menneske i Verdeit, til hvem jeg tor betroe mig,
o hav Medlidenhed med mig! Jeg kan ikke give mit
Barn fra mig! Jeg kan det ikke! jeg bør det ikke! Ak,
om De vidste, hvad der er sorgaaet i mit inderste Væ-
sen under den hellige Handli11g, hvorfra vi komme! Ja
min kjære Tante Eleonore havde Ret. I Kirkens
stille Helligdoin findes en Ven, som ikke forladeros i
Sorgens Time. Det forekom mig saa levende, at jeg
var En as de Qvinder, soin med bekymret Hjerte bragte
sit Barn til Frelseren, at De, som omgave ham, vilde
stode den stakkels Moder tilbage , men han selv kaldte
hende med sin milde Stemme og tog det lille Barn
i sine mægtige Artne. En salig Følelse gjennemfoer
mig ved Tanken om, at jeg indviede ham min Sokr,
Korsets Betegnelse paa hans lille Ansigt og Bryst var
mig et Tegn paa, at den milde Frelser vilde antage sig
min siJttige Dreng som sin Eiendom. Ak! aldrig
havde jeg troet, at slige Øieblikke kunde være til for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
