Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
var kjøbt med saa lang Tids Modgang og Standhastig-
hed, og især har jeg tænkt mig det som en Uretfærdig-
hed af Skjæbnen, at Deres Moder maatte overleve den
Mand, hun med saa stor Troskab og Kjærlighed havde
offret stn Ungdom.
—- Ak! det var ogsaa kun en kort Tid, ikke en-
gang et Aar, at hun maatte savne ham.
—— Hvorledes bar hun hans Tab?
— Stille og mild, som hrm altid havde baaret
baade Modgang og Medgang. Jeg var ikke forberedt
paa den Ulykke , saa hurtigt at miste hende, skjøndt jeg
jo vel bemærkede, at hun ligesom hensvandt Dag sor
Dag; men jeg smigrede mig med, at hendes ubeskrive-
lige Kjærlighed til mig, der aldrig noget Øieblik havde
for-nægtet sig, skulde binde hende til Livet.
Lusards Bevægels"e ved disse Erindringer var saa
stor, at den for nogle Øieblkke qvalte hans Stemme.
Han fattede sig imidlertid og sagde efter. et Ophold:
Jeg helder stærkt til den Mening, at de Forudgangne
endnu staae i et uforklarligt Forhold til os. J min
Moders Dods-Øieblik saae det virkelig ud, som om
den elskede Ægtematid bar hende bort i sine Arme.
Hun laae som i en stille Slummer; med Eet aabnede
hun Øinene, smilede , udbredte Armene og sagde med
høi Røst: »Lnsard!« og med dette Navn pa: Læben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
