Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vist-W :-:»y-.—ssk-»—pr«·A ——·1»«·css
239 " -
forlod hun mig og Jorden, som det syntes, uden Kainp
og Smerte.
Dalund udbrod: O salig Den, som til sin Kjær-
ligheds Løn seer i Dødens Moment det Aasyn, som
aldrig har ophørt at leve i hans Hjerte, Den, som
den elskede Haand fører den morke Vei, der saaledes
ikke er mørk! Ak, hvem der turde haabe . ..
Han afbrød sig selv, og de sad Begge tause.
Musiken i den tilstødende Sal var imidlertid op- ’
hørt, og henimod Slutningen af ovenstaaende Sam-
tale havde Arnold sat sig bag den aabent staaende Dør,
som førte ind til Cabinettet, og udeii den Hensigt at be-
lnre de derinde Talende, havde han dog lyttet til deres
Ord. Friien kom nu ved Hofjunkerens Arm, og Ar-
nold standsede dem og sagde sagte: Jeg har siddet her
og moret mig guddommeligt ved at være et skjult Vidne
til en ganske mageløs fortræffelig, sentimental og svær–
merisk Samtale mellem de to gamle Fyre derinde.
Sæt Dein her hos mig bag denne Dør, der udgjør
det deiligste Skjermbret. Maaskee kan der komme Mere
as samme Skuffe.
Han og Hosiunkereii toge Hver en asFruens Hæn-
der og droge hende ned imellem dem paa den lille
Sofa, hvorpaa Arnold sad. Fruen sagde: Aa jeg
bryder mig ikke om at høre hvad den gamle Pjalt, den
Dalund sidder og vrøvler.
d x.——-"-" i–-»x-....-» l- i « ·««V« J–«s-. Y– Z. Usk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
