Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frontispice
Frontispice, [[** sic **]] Gavl eller gavlformet
Fremspring paa en Bygnings Façade.
Frosinone, By i den italienske Provins Rom,
med 10,000 Indb. og Vinavl.
Frosk, se Padder.
Frossard (udt. Frossar), Charles Auguste,
fransk General, f. 1807, d. 1875, blev efter at have
gjennemgaaet den polytekniske Skole
Ingeniørofficér og ansattes 1833 som Ordonnansofficér
hos Ludvig Filip. 1852 ledede han
Fæstningsanlæggene ved Oran, blev 1855 Medlem as den
almindelige Befæstningskommission og vandt stor
Anseelse som Ingeniør. 1867 blev han Hovmester
for Keiserprinsen. 1870 kommanderede han det
2det Armékorps, leverede Træfningen ved
Saarbrücken og blev slagen 6te August ved Forbach, [[** sic komma, men... **]]
Derpaa forenede han sig med Bazaine, deltog i
Slagene ved Metz og kom ved Byens
Kapitulation i tysk Fangenskab. 1871 blev han atter
Medlem af Befæstningskommissionen og 1873 af
Overkrigsraadet.
Frostathing (Frostuþing) ell.
Frostathingslagen, i Middelalderen det nordligste af Norges
fire Lagdømmer, omfattende de trønderste Fylker
Nordmøre og Romsdal, efter enkeltes Mening
ogsaa Søndmøre. Den for Lagdømmet gjeldende
Ret eller Lovbog kaldtes Frostathingsloven
(Frostuþingslög), hvis ældste skriftlige Optegnelse bar
Navnet „Graagaas“ (s. d.), medens dens anden
skriftlige Redaktion kaldtes „Guldfjeren“. Den
Text, man nu besidder af Loven, den saakaldte
Codex Recenianus, skriver sig fra en ca. 1260
foretagen Bearbeidelse. Denne Text viser Loven
inddelt i 11 Bøger.
Frosten, Prestegjeld i Nordre Trondhjems
Amt, paa søndre Side af Trondhjemsfjorden,
bestaar af Sognene Frosten og Aasen.
Frottere, gnide.
Froude (udt. Fraud), James Anthony, engelsk
Historieskriver, f. 1818, sluttede sig i Begyndelsen
til Puseyiterne og viedes 1844 til Prest; men
paa Grund af et Omslag i hans Anskuelser i
rationalistisk Retning, som udsatte ham for mange
Ubehageligheder, udtraadte han snart af den
geistlige Stand. Foruden mange Opsatser i forskjellige
Tidsskrifter har han skrevet en „Englands Historie
fra Wolseys Fald til Elisabeths Død“ (8 Bd.), der
udmærker sig ved en sjelden Grundighed, men ikke
altid er holdt strengt objektivt.
Froøerne, en talrig Samling af Smaaøer
og Holmer udenfor Kysten i den nordlige Del af
Søndre Trondhjems Amt, fordetmeste tilhørende
Hiterens og Frøiens Prestegjeld. Flere af Øerne
er vigtige Fiskevær.
Fructidor (udt. Fryktidaar), „Frugtmaaned“,
den tolvte Maaned i den franske republikanske
Kalender, fra 18de Aug. til 16de Septbr. —
Bekjendt er den 18de Fructidor Aar V (4de Septbr.
1797) da Direktoriet udførte sit Statskup mod
Royalisterne.
Fruesko eller St. Olafs Bolle (Cypripedium
Calceolus), Planteslægt af Marihaandfamilien, med
tyk Rodstok, 3—5bladet Stilk og lancetformede
Blade. Den har én eller to anselige Blomster,
rødbrunt Blomsterdække med lysegul Læbe og
purpurrøde Prikker.
Frugal, tarvelig, især om et Maaltid.
Frugt (Fructus), i Botaniken det efter
Befrugtningen af Blomsterne udviklede Organ, som
indeholder Frøene. En ægte Frugt er en
saadan, som er fremkommen af en enkelt Blomst og
kun er en Omdannelse af dennes Frugtknude;
har hver Blomst flere Frugtknuder, frembringer
den ogsaa flere Frugter (f. Ex. hos
Ranunkelfamilien). Voxer disse under sin Udvikling
sammen, fremkommer en sammensat Frugt (f. Ex.
Bringebær, Molter). De almindeligste af de
enkelte ægte Frugtformer er Skulpen, Belgen,
Kapselen, Bærret, Stenfrugten og Nødden. Den
saakaldte Spaltefrugt er en ægte Frugt, som ved
Modningen deler sig i flere (f. Ex. hos
Skjermplanterne). — Uægte eller Skinfrugter er
saadanne, som enten er opstaaede af en hel
Blomsterstand, eller kun af en enkelt Blomst, men som da
ikke alene bestaar af den omdannede Frugtknude,
men ogsaa af andre af Blomstens Dele, f. Ex.
Blomsterbunden eller Blomsterstilken. Saadanne
uægte Frugter er Jordbær, Figen, Morbær,
Ananas, Nyper m. fl. Ogsaa Æblefrugterne kan
forsaavidt kaldes uægte, som deres spiselige,
kjødede Del er dannet af Underbægeret, medens
Kjernehuset er den egentlige Frugt. —
Bartræernes Kongler er kun Hunblomsterstanden, som
er bleven træet, og som med sine Skjæl omslutter
de nøgne Frø. Enerbæret er ligeledes en
Hun-Blomsterstand, som er bleven kjødet og saftig. —
Om de blomsterløse Planters Frugt se
Kryptogamer. — Frugtbund, se Blomst. —
Frugtknude, se Støvvei. — Frugtsukker, en
Blanding af Druesukker og Cellulose (s. d.), som,
undertiden i Forbindelse med Rørsukker, forekommer i
søde Frugter. Det kan fremstilles af Rørsukker
ved Paavirkning af svage Syrer samt ved Gjæring.
Fruholmen, en Holme i Maasø Prestegjeld,
Finmarkens Amt. Den skal have sit Navn af,
at en fornem Dame under Dansketiden forvistes
didop. Endnu gaar der i Finmarken mange
Fortællinger om den stille, indsluttede Dame, hvis
Navn ingen kjendte, men som vandt alle ved sin
opofrende Godgjørenhed. Paa Fruholmen (71°)
staar nu Verdens nordligste Fyr, et fast Fyr af
første Orden.
Frundsberg, Georg von, tysk Feltherre, f.
1475, d. 1528, deltog i det Schwabiske Forbunds
Tog mod Hertug Albert af Baden og i
Maximilian den førstes Krige mod Schweizerne og
sattes 1512 i Spidsen for de keiserlige Tropper
i Italien. 1525 udmærkede han sig i Slaget ved
Pavia og 1526 dannede han et eget Korps
Landsknegte, med hvilket han forstærkede Karl af
Bourbons Hær. Paa Rigsdagen i Worms
opmuntrede han Luther til at holde fast ved sin Sag og
stole paa dens heldige Udgang.
Fry (udt. Frei), Elisabeth, f. 1780, d. 1845,
tilhørte Kvækernes Samfund og stiftede paa sin
Faders Gods i Norfolk (England) en Skole for
fattige forældreløse Piger, hvilken hun betydelig
udvidede, efterat hun 1800 havde giftet sig med
en rig Kjøbmand i London. Der oprettede hun
senere en Skole for Børn af Fangerne i
Newgate, ligesom hun fra 1819 ledede en
Undervisvisningsanstalt for fængslede Forbrydere. Senere
foretog hun udstrakte Reiser i Amerika, Frankrige
og Tyskland for at virke for en Forbedring i
Fængselsvæsenet og de Fangnes Kaar. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
