Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frydendal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frydendahl
udfoldede en mangeaarig velsignelsesrig Virksomhed,
og hendes Beftrabelser i denne Retning ledede til
indgribende Reformer i Fangselsvasenet og Straffe
syftemet saavel i England som i andre Lande.
Frydendahl, Peter Jørgen, dansk Skuespiller,
f. 1766, d. 1836, var i sin Ungdom Kontorist,
men opgav 1784 denne Beskjeftigelse for at gaa
til Scenen. Han debuterede ved det kongelige
Theater i Kjøbenhavn og spillede i Begyndelsen
Elskerroller, men havde liden Lykke med sig; først
da han fik Anledning til at optræde i komiske
Roller, kom hans store Talent for Dagen.
Indtil kort før sin Død hørte han til det kongelige
Theaters mest feirede Kunstnere; i komiske
Karaktérroller er han endnu uopnaaet i Danmark, ligesom
han ogsaa som Kupletsanger vandt stort Bifald.
Fra 1816 virkede han som Elev- og Sceneinstruktør
ved det kgl. Theater.
Frygien (Phrygien), Landskab i Lilleasien,
deltes i Stor-Frygien og Frygien ved Hellespont,
som skiltes fra hinanden ved Mysien. Det havde
i den tidlige Oldtid egne Konger, tilhørte derpaa
efter hverandre Lydien, Persien og Makedonien
og indlemmedes 130 f. Kr. i den romerske
Provins Asia.
Frygisk Hue, en spids Hue med Øreklapper,
med hvilken Ganymedes sædvanlig fremstilles. I
den første franske Revolution gjaldt den som
Symbol for Jakobinerne.
Fryne (Phryne), berømt græsk Hetære, hed
egentlig Mnesarete; hun stod bl. a. i
Venskabsforhold til Praxiteles.
Frysepunkt, se Thermometer.
Fryxell, Anders, svensk Historiker, f. 1795,
blev 1813 Student i Upsala og viedes 1820 til
Prest. 1828 blev han Rektor ved Maria lærde
Skole i Stockholm og 1833 titulær Professor.
Efter 1834—35 at have foretaget en vibdenskabelig
Reise til Danmark, Tyskland, Østerrige, Polen,
Holland og Belgien udnævntes han til
Sogneprest i Sunne i Vermland; 1840 blev han
Medlem af det svenske Akademi. Fra 1847 har han
været fritaget for at udføre prestelige Forretninger
for udelukkende at kunne leve for sin Videnskab.
Hans „Berättelser ur Svenska historien“ (46 Bd.,
1823—79) udmærker sig, især i sine senere
Partier, ved en Grundighed, som er Frugten af
omfattende Kildestudier, men er paa sine Steder
skarpt præget af Forfatterens subjektive Anskuelser,
f. Ex. hvor han hensynsløst bryder Staven over
Bellman. Af hans øvrige Arbeider fortjener at
anføres „Handlingar rörande Sveriges historia“
(4 Bd., 1836—43), „Om aristokratfördömandet
i Svenska historien“, et Stridsskrift mod Geijer,
samt „Bidrag till Sveriges litteraturhistoria“.
Han har ogsaa forsøgt sig som Digter, bl. a. med
Syngespillet „Wärmlandsflickan“, som har
vundet adskilligt Bifald, især ved sine Texter til svenske
Folkemelodier.
Frænen, Prestegjeld i Romsdals Amt, tæt
ved Molde.
Frø, det ved Befrugtningen omdannede Planteæg,
bestaar af Frøskallet og Kjernen, hvilken sidste
igjen enten udgjøres af Kimen eller Spiren alene,
eller tillige af Frøhviden, som i sine Celler
indeholder de Stoffer (Stivelse, fede Olier), hvoraf
den unge Spire i Begyndelsen skal nære sig.
Naar Frøhviden mangler (f. Ex. hos
Belgplanterne), indeholder Frøbladene de nærende Stoffer.
— Frøblad (Cotyledo), Kimblad, ét eller flere,
i Regelen tykke, saftige og simpelt byggede Blade,
som udvikler sig paa Plantekimens Stilk og
tjener til at tilføre Spiren Næring. Efter
Antallet af Frøblade deles de blomstrende Planter
i tre Grupper, Énfrøbladede (Monocotyledones),
Tofrøbladede (Dicotyledones) og Mangefrøbladede
(Polycotyledones). Hos den første Gruppe (f.
Ex. Græsarterne) kommer Frøbladet ikke op over
Jorden, men forbliver indesluttet i Frøskallen;
hos de tofrøbladede Planter kan Frøbladene
enten vise sig over Jorden og har da en grøn Farve,
eller forbliver under dens Overflade og er da
tykke, kjødede og blege (hos Nødder, Erter o. fl [[** sic, punktum mgl **]]).
Flere end to Frøblade forekommer hos de fleste
Bartræer; de er kransstillede og hæver sig altid
over Jorden. — I Modsætning til
Blomsterplanterne, som har Frøblade, kaldes de
blomsterløse Planter ogsaa Frøbladløse (Acotyledones).
Frøbel, Friedrich, tysk Pædagog, f. 1782, d.
1852, studerede Mathematik og Naturvidenskaber,
beskjeftigede sig derpaa en Tid med Landmaaling
og Forstvæsen, hvorefter han blev Lærer ved en
Skole i Frankfurt am Main. Han blev i denne
Tid stærkt paavirket af Pestalozzis Idéer og
virkede 1808—10 som Lærer ved hans Institut i
Yverdun. Efter derpaa at have fortsat sine
Studier i Göttingen og Berlin deltog han 1813—14
i Frihedskrigen, var 1814—16 Inspektør ved det
mineralogiske Museum i Berlin og grundede 1817
i Keilhau ved Rudolstadt en Opdragelsesanstalt efter
Pestalozzis Grundsætninger, hvilken en Tid var
høit ansét. Senere beskjeftigede han sig mest med
Smaabørns første Opdragelse og blev
Grundlæggeren af de saakaldte „Barnehaver“, i hvilke
Børnene skulde opdrages gjennem en
hensigtsmæssig ordnet og ledet Leg. Sit System
fremsatte han bl. a. i en Bog om
„Menneskeopdragelsen“ (1826).
Frøbel, Julius, tysk Publicist og Politiker,
f. 1805, lagde sig en Tid efter Geografi og
Naturvidenskaber og blev 1833 Professor i Mineralogi
i Zürich, hvor han ogsaa deltog i de politiske
Bevægelser. Efter at have opgivet sit Professorat
vendte han 1846 tilbage til Tyskland. 1848 var
han Formand i den demokratiske Kongres i
Frankfurt og Medlem af Parlamentet sammesteds; s. A.
gik han som dettes Udsending med Robert Blum
til Wien, hvor han arresteredes og dømtes til
Døden af en Krigsret, men benaadedes. 1849
reiste han til Amerika, hvor han 1850—57
foretog vidtløftige Reiser, vendte sidstnævnte Aar
tilbage til Europa og virkede i de følgende Aar som
Journalist i Wien. 1867—73 redigerede han det
liberale Blad „Süddeutsche Presse“ i München.
1873 blev han tysk Konsul i Smyrna og 1876 i
Algier. Han har skrevet flere betydelige politiske
og kulturhistoriske Arbeider.
Frøhlich, Johannes Fredrik, dansk Violinist,
f. 1806, d. 1860, var 1827—42 Syngemester og
en Tid tillige Kapelmester ved det kongelige
Theater i Kjøbenhavn. Han har bl. a. komponeret
Musiken til flere af Bournonvilles Balletter.
Frøien, Prestegjeld i Søndre Trondhjems Amt,
bestaar af Sognene Sletten og Søndre Frøien.
Prestegjeldet ligger for den væsentligste Del paa
Frøiøen, en 4 Mil lang Ø i Nordvest for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
