Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Så mangt, så mangt som kan hænde i verden ...
To herrer kommer ut fra et hus på Hægdehaugen. Den ene
er husets søn, kandidat Ihlen, klædt i lysegråt sommertøi med
silkehat og stok, den andre er hans ven og artiumskamerat, radi-
kaleren Endre Bondesen. De stanser et øieblik og ser op til
vinduerne i anden etage hvor en ung pike med rødlig hår står
og nikker; så nikker også herrerne og hilser og går. Ihlen roper
en gang op til sin søster:
Farvel, Charlotte.
Bondesen har en sort, tætsluttende cheviotdragt på, en silke-
lue på hodet og en ulden skjorte med snorer i brystet. Man så
straks at han var sportsmand. Han hadde heller ingen stok.
Du har vel manuskriptet? sier han.
Og Ihlen svarer at han har manuskriptet.
Nei når det er slikt veir, med denne høie himmel, — hvad!
Og hvorledes er det ikke så opover Sankt Hanshaugen, utover
landet, med endda høiere himmel og sus i løvet! Når jeg blir
gammel vil jeg være landmand.
Endre Bondesen studerte jus. Han var fem seks og tyve år,
med et smukt overskjæg og et tyndt, sirlig hår under luen. Hans
hudfarve var blek, næsten skjær, men hans vuggende gang og
svaiende armer viste hvor kjæk han var. Var han ikke stærk
så var han smidig og seig. Forøvrig læste han ikke mere, han
drev, ridde på bicycle og var radikal. Han hadde god råd dertil,
hver måned fik han penger hjemmefra, fra proprietæren i det
bergenske som slet ikke så for nøie på skillingen. Endre ranglet
ikke meget, men allikevel fik han jo bruk for penger både nu
og da, og han fortalte ofte selv hvorledes han bar sig ad med
å få farn til å forstrække ham med litt utenfor de reglemen-
terte månedspenger. Således hadde han engang skrevet hjem at
nu skulde han begynde å studere romerret, og romerret kunde
bare studeres i Rom, hvorfor han håpet å få denne lille sum som
han nu bad om til reisen. Og proprietæren sendte pengene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
