Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Ihlen var på Bondesens alder, men var endnu litt spinklere,
han var også litt høiere, uten skjæg og med lange, hvite hæn-
der og smale føtter. Hans pande sitret nu og da over næsen.
Nede i gaten hilste de på en bekjendt og Bondesen sier:
Han skulde bare vite hvad ærend vi går i!
Bondesen var i et utmærket humør. Hadde han ikke nu ende-
lig fåt omvendt sin ven aristokraten som han hadde arbeidet
med i-tre år! Det var en stolt dag for ham og han hadde i an-
ledningen uttrykkelig git avkald på en cycletur med kamerater
til Eidsvold. Charlotte hadde også sittet og set ham like ind i
ansigtet mens han for tyvende gang overbeviste brorn med sine
bedste grunde. Hvo vet, kanske hadde han rørt hende litt med!
Hør, du har vel manuskriptet? sier han igjen. For du glemte
det vel ikke på bordet?
Og Ihlen klapper sig på brystlommen og svarer atter at han
har manuskriptet.
Det er nu forresten ikke et menneske om jeg også har latt
det ligge på bordet, sier han så. Og desuten er det lite rimelig
at han tar det.
Han tar det, han tar det! svarer Bondesen. Lynge tar det med
en gang. Du kjender ikke redaktør Lynge. Det er ikke mange
mennesker herhjemme som har min beundring i den grad som
han. Like fra jeg var yngling og gik hjemme har han lært mig
rigtig meget og jeg blir het av taknemmelighet bare jeg ser ham
på gaten. Det er en underlig følelse, du. Har du nogensinde
set maken til kraft? Tre fire linjer i hans blad sier like så meget
som en spalte i andre blader. Han slår smærtelig, ja det gjør
han; men slik skal de ha det, på godt og ondt. Så du den bitte
lille notis til ministeriet i siste numer? De seks, første linjer så
milde, så fredelige, uten noget ondt i sinde, og så den syvende,
en eneste linje, en snært som sluttet det hele og efterlot en
nydelig blodig strime. Joho, han kan det! .... Når du kommer
op til ham så si sån og sån, du har skrevet mere end dette,
noget har du sendt til utlandet og mere har du i hodet. Der-
med lægger du manuskriptet frem .... Hadde jeg bare hat
noget å gå til ham med jeg også! Men skulde jeg få noget, jeg
mener senere hen, kanske til næste år engang, så må du gjøre
mig den tjeneste å ta det med til ham. Jo det må du, jeg kom-
mer mig ikke til, det vet jeg, for han har hat en stærk indfly-
delse på mig.
Du taler som om jeg var ansat i Gazetten.
Det er stor forskjel på dig og mig. Du har et gammelt, kjendt
navn å komme med, for ikke alle og enhver heter Ihlen; des-
uten skriver du jo vitenskapelige avhandlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
