Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
begrænsning. Han var den fiffige landsgut med et så godt hode
og en så stærk øieblikkelig indignation at han kunde lage
et epigram med stor lethet, længer hadde han ikke rukket; hvad
som skulde gå over en spalte måtte han få andre til å skrive.
Nu hadde han klaret sig med sine syv linjers stubber i så mange
år, han hadde lagt ind sit fond av ironi og bitterhet i dem,
hans kraft begyndte å trættes og han fik mere og mere av sit
arbeide utført i det ytre kontor. Det kunde aldrig falde ham ind
å gi tapt, hans anseelse var for rotfæstet i den almindelige
mening, han kunde spille sine numre endnu med stor færdighet.
Det gjaldt å bøte på de begyndende mangler med nye opfin-
delser, stadig nye overraskelser, det kunde aldrig bli formange
avsløringer om vildfarende lægprædikanter på Vestlandet og
durkdrevne agenter i Oslo. Da han følte at det gik tilbake med
hans polemiske ævne med hvilken han hadde seiret så glim-
rende i mangen strid, sadlet han om, blev saklig, begyndte
pludselig å påtale pressens tone og kunde ikke noksom beklage
denne pressens tone. Hvor det var råt og uværdig å diskutere
så simpelt! Gazetten skulde ikke blande sig i den trafik, det
holdt den sig for god til, den hadde andre opgaver å bruke
sine kræfter på. Man skulde da heller ikke inden pressen over-
skride visse grænser som dannede mennesker pleiet å sætte sig
i privat diskussion. Gazetten vilde simpelthen ikke svare på an-
grep mere og derfor vilde den bli påskjønnet av alle dannede
mennesker .... Men folk som hadde kjendt Alexander Lynge
hele tiden kunde ikke begripe hvor han hadde fåt denne ide
med dannelsen ifra.
Nu måtte fremfor alt Fredrik Ihlen benyttes, et finere navn
kunde intet blad opvise, med generaler, bisper, stiftamtmænd
i flere slægtled. Den unge mand hadde lykkelig og vel klaret
de abstrakte opgaver om bær og gjærdyrkning, hvad hindret
nu Lynge i å gi ham sysselsættelse med mere aktuelle spørsmål?
Det var mange ting som måtte kunne gå ind under en kandi-
datus realiums fagviten. Og Lynge stanser ham en dag, just
som Ihlen hadde leveret ham et par spalter om norsk vin og
eventuelt norsk genever, og tilbyr ham resolut fast plass i bladet,
løn så og så meget.
Ihlen studser og ser forbauset ut.
Tilbudet blir gjentat.
Ihlen overveier det.
Lynge bemærker nu at det bare var å betragte som midler-
tidig, det var ingen tvil om at det ventet Ihlen et stipendium
om en tid, det var således ikke tale om en evig forskrivning,
men om en foreløpig fast gjærning å stå 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
