Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Om kvælden før Lynge forlot kontoret kunde han ikke tie
længer, men ropte sin sekretær ind til sig og sa:
Det kommer en av de første dager en brochure mot mig. Jeg
ønsker den brochure anmældt akkurat som om den ikke var
skrevet mot mig.
Sekretæren forstår ikke rigtig denne ordre. Redaktøren vilde
dog være den første som kom til å få brochuren i hænde, al
vigtig post blev bragt ind på hans kontor.
For man må være hævet over den slags, fortsætter redak-
tøren, man må vise ædelmodighet.
Men for å forklare at han allerede nu gik og tænkte på
denne brochure som ikke engang var utkommet la han til:
Jeg var rædd for at De kanske vilde anmælde den under mit
fravær; jeg kommer kanske til å reise hjem, reise ut på lands-
bygden nogen dager.
Ja så forstod sekretæren ordren.
Men Lynge hadde slet ikke tænkt på å reise ut på lands-
bygden og reiste heller ikke.
XIV
I Stortingets ganger og komitéværelser drev repræsentan-
terne omkring, allesammen — Høire som Venstre — optat av
den store avgjørelse som forestod. På alles ansigter stod det
dypeste alvor å læse. Redaktører, referenter, bud, notable be-
søkende, tingmænd blandet sig om hverandre, hvisket i kroker,
rystet på hoderne, holdt på sin overbevisning og visste ikke
sin arme råd. Lynge hadde fat i så en, så en anden av de vak-
lende, støttet under ham, holdt ham oppe og ventet sig glæde
av sine folk. Nordmandens redaktør spaserte også om med en
eller anden ved sin side, han var rystet, ganske blek av stundens
høitidelighet, han sa næsten intet og talte minutterne med spæn-
ding. Nu hadde Vetle Vetlesen ordet inde i salen, ingen gad
høre på ham, hans tale gjaldt bevilgning til et nyt fyr på
kysten. Men alle visste at når Vetle Vetlesen var færdig vilde
det komme en interpellation. Høire vilde interpellere. Nord-
mandens redaktør vilde så nødig som nogen se dette engang
så hyldede ministerium styrte i grus på denne forsmædelige
måte; men kom også Høire til å indta dets plass så skete det
med al ret, det hverken kunde eller skulde nægtes. Regjeringen
hadde i årvis trodset Venstres vilje, forceret en reaktionær kirke-
politik, brutt løfter, trampet ærligheten ned, — den måtte falde.
Lynge begyndte så småt å opgi håpet. Han forhørte sig til-
sist hos værkseier Birkeland, men kunde ikke flytte denne hæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
