Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Hendes mand holdt sig i hendes nærhet.
Ja Hanka, det er ret, lat os nu gå, sa han. Han la allerede
sin arm tilrette for hende.
Hun tilkastet ham et blik og sa:
Ja tak, jeg har følge, min ven.
Det gik en liten stund før han rigtig summet sig.
Nå, således, sa han smilende. Ja det gjør heller ikke noget,
jeg mente bare....
Han trådte tilbake til vinduet og blev stående der.
Fru Hanka gik rundt og bydde godnat. Da hun kom til
Irgens hvisket hun hett, stakåndet: Imorgen altså, tre. Hun
holdt Øiens hånd længe i sin og spurte når han reiste. Hadde
han nu husket å skrive til Torahus om plass? Nei der så man,
disse diktere de glemte altid det vigtigste. Han måtte telegra-
fere imorgen. Farvel. Og god bedring.... Hun var moderlig
til det siste.
Journalisten fulgte hende.
VI
Du lovet å fortælle mig noget, Ole? sa Tidemand.
Ja, jeg husker det.... Det forundret dig at jeg vilde ta med
til Torahus. Kort og godt, jeg sa at jeg egentlig hadde et ærend
dit, men det er ikke sandt, det slap mig av munden. Jeg kjen-
der ingen der, bare Lynums, det er ikke til å gjøre større end
det er. Det er virkelig så at jeg har besøkt sorenskrivergården
engang. Du skulde aldrig ha set noget latterligere, vi kom dit
to fortørstede fotgjængere og fik mælk; siden har jeg truffet
familjen her når den har været i byen, ifjor høst og nu i
vinter. Det er en stor familje, med huslæreren syv ialt, den
ældste av døtrene heter Aagot. Jeg kommer til å fortælle dig
mere om disse folk senere. Aagot var atten år den syvende de-
cember, hehe, det er jo ingenting, hun er altså i sit nittende
år, jeg husker tilfældigvis at hun fortalte mig det. Kortsagt,
vi er ikke forlovet, vi har bare skrevet nogen brever til hver-
andre i det siste. Men jeg vet ikke hvad det kan bli til ....
Hvad mener du om det?
Tidemand var over al måte forundret, han stanset.
Men dette visste jeg slet ingen ting om, du har ikke sagt et
ord før?
Nei det kunde jeg ikke godt. Hvad hadde jeg å holde mig
til, så ung som hun var? Og nu sætter jeg at hun har fåt andet
i sinde, ombestemt sig, når jeg kommer? Så er intet værre sket
for hendes vedkommende, eksekutionen foregår i al stilhet, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
