Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
blir ikke det minste blameret derfor.... Du skal forresten se
hende, Andreas, jeg har et fotografi. Ja hun har næsten ikke
git mig det, jeg har halvveis tat det fra hende.
De stanset et øieblik og så på fotografiet.
Nydelig! sa Tidemand.
Ikke sandt? Det var godt du syntes det forresten. Jeg er sik-
ker på at du vil bli glad i hende.
De gik videre.
Tillykke da! sa Tidemand og stanset igjen.
Tak. — Litt efter føiet Ole til: Ja jeg sier tak; for det er i
grunden så godt som avgjort, forstår du. Jeg reiser derop og
tar hende med herind.
De var kommet næsten ned til Jærnbanetorvet da Tidemand
med en gang stirrer ret frem og hvisker:
Men er det ikke min kone som går der?
Jo; det er det, hvisker Ole tilbake. Jeg har set denne dame
hele tiden foran os, nu først ser jeg hvem det er.
Fru Hanka gik alene hjem, journalisten hadde slet ikke
fulgt hende.
Gudskelov! sa Tidemand uvilkårlig. Hun sa til mig at hun
hadde følge, og nu går hun der og pusler ganske alene. Er
hun ikke søt? Hun stiler like hjem.... Men hør, hvorfor sa
hun da at hun hadde følge?
Nei men slikt må man da virkelig ikke regne så nøie, svarte
Ole. Hun vilde kanske slet ikke ha følge hverken med dig eller
mig eller nogen anden; kunde hun ikke ha været i den stem-
ning, kanske? Unge damer har vel sine stemninger.
Naturligvis. Tidemand slog sig til ro hermed, han var lyk-
kelig over at hans kone gik der alene og at hun stilet hjemover,
han sa nervøst glad: Vet du hvad, efter et par ord jeg vekslet
med hende oppe hos Milde iaften retter det sig stadig mere og
mere. Hun forhørte sig endog om forretningen, om den russiske
told, hun blev ikke træt av å høre mig tale om First. Vi talte
senere om vort sommerophold på landet. Jo det retter sig litt
hver dag.
Ser du det! Det vilde jo også være galt ellers.
Pause.
Det er forresten noget som forundrer mig, vedblev Tidemand
atter tungt. En dag fornylig sat hun og talte om hvad et men-
neske som hun burde bestemme sig til for livet. Hun måtte ha
en gjærning, noget hun kunde slå ind på. Ja. Jeg tilstår det
forundrer mig litt, en kone med to børn og et stort hus....
Hun har også 1 det siste begyndt å skrive sig for Lange igjen,
Hanka Lange Tidemand, ret som om hun endnu hette Lange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
