Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Ja det må De absolut gjøre, hørte han Ole si. Ja Aagot, vi
skulde vel se å komme hjem igjen?
Ole tok til lommen efter penger. Journalisten tok likeledes
til lommen efter penger, men Milde støtte ham på armen og sa:
Det kan du jo overlate til Ole Henriksen. Ikke sandt, Ole,
du betaler nok for os også?
Med fornøtelse.
Da han var kommet til døren gik Lars Paulsberg efter ham
og sa:
Så da ikke før jeg har fåt ta dig i hånden. Jeg hører du
har kunnet låne mig de kroner.
Ole og Aagot gik.
Kort efter reiste også Coldevin sig, bukket til hver især av
kliken og forlot kaféen. Han hørte latter bak sig og ordet
«fænomen» flere ganger. Han stak ind i den første port han
kom forbi og tok op av sin lommebok en bitte liten sløife i
norske farver, omhyggelig indpakket i papir. Han kysset sløi-
fen, så litt på den og kysset den igjen, rystende under tyst,
dyp bevægelse.
IV
Hver morgen når Ole Henriksen hadde drukket kaffe pleiet
han å gå sin tur ned i forretningen. Han var tidlig på færde
og hadde allerede gjort meget arbeide før frokost, undersøkt
butik og kjælder, læst og besvaret brever, telegraferet, git ordrer
til personalet, alting skulde jo gjøres. Nu var Aagot kommet og
gjorde ham selskap, hun vilde altid bli vækket med ham, og
en og anden tjeneste gjorde hun også med sine små hænder.
Ole Henriksen arbeidet med større lyst end nogensinde. Farn
bestilte nu ikke stort andet end å skrive ut småregninger og
eftertælle kassen, ellers holdt han sig mest oppe i stuerne hvor
han hadde en eller anden gammel kollega, en eller anden gam-
mel skipper til selskap. Men så sikkert som aftenen kom tændte
gamle Henriksen en lampe, puslet sig nedover trapperne til
kontoret og tok et siste overblik over bøkerne. Han gav sig
god tid hermed, og når han kom op igjen ved midnatstid
gik han straks tilsengs,
Ole arbeidet for dem begge og det var ham en sand lek å
håndtere alle disse tråder som han kjendte fra barn. Aagot
forstyrret ham heller ikke, men nede i lageret kunde hun under-
tiden forsinke ham en smule når hun fandt forgodt. Hendes
latter og ungdom fyldte det lille kontor, gjennemrislet alt og
fik rummet til å lysne.
Hun var fuld av glæde og satte Ole i henrykkelse ved alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
