Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
hvad hun sa. Han fortapte sig i hende, gjorde spillopper med
hende, skalv av ømhet overfor denne glade pike som endnu
ikke var fuldt voksen engang. Sammen med andre gjorde han
sig mere overlegen end han var: javel, det var nu hans lille
kjæreste dette, hun var så ung, han var jo dog mangen dag
ældre, det var derfor ham som måtte være den fornuftigste.
Men på tomandshånd, ansigt til ansigt med hende tapte han
ofte alt alvor og blev barn som hun. Han så stjålent op fra
papirer og bøker og betragtet hende i smug, betat av hendes
lyse skikkelse, forgapet indtil forvirring i hendes smil når hun
henvendte et ord til ham. Hvor hun også kunde gjøre ham
ganske het endnu når hun sat og så på ham en stund og så
pludselig kom bort til ham og hvisket: Du er altså min gut
du da! Hun hadde det med så mange indfald. I mellemstunder
kunde hun sitte og stirre mot gulvet en god tid, stirre stivt mot
gulvet og tænke på noget som fik hendes øine til å dugge.
Gamle minder kanske, et eller andet gammelt minde ....
Ole spurte hende tilsist når hun så mente at de skulde gifte
sig. Og da han så at hun blev rød like ned på halsen angret
han at han hadde været for likefrem. Det kunde utstå, hun
skulde selv bestemme det, ta sin bestemmelse, hun skulde ikke
svare nu, slet ikke ....
Men hun svarte allikevel:
Jeg vil når du vil.
Så banket det på døren og Irgens trådte ind. Han kom for
å foreslå et besøk i Skulpturmuseet. Ole sa straks spøkende:
Du har altså utspekuleret netop dette klokkeslæt for å for-
hindre mig fra å være med, skjønner jeg.
Herregud, vi må jo gå på den tid av dagen da samlingerne
er åpne, vet jeg, svarte Irgens.
Ole lo himmelhgit.
Tænk, han blir sint, sa han, snytesint, hahaha. Der narret jeg
dig godt, Irgens.
Aagot tok på sig og gik med. Ole ropte efter hende i døren:
Du kommer vel tilbake om en stund, Aagot? Du vet vi skal
med Tidemands i tivoli.
Nede på gaten så Irgens på klokken og sa:
Det er litt fortidlig, ser jeg. Hvis De ikke har noget imot det,
så vandrer vi opover til Slottet?
Og de vandret opover til Slottet. Musiken spilte, mennesker
drev i bølger frem og tilbake ved lunden. lrgens talte igjen
interessant og morsomt om en masse ting og Aagot talte med,
lo, lyttet nysgjærrig til hans ord; nu og da gav hun et lite be-
undrende utrop når han fandt et rigtig spillevende uttryk. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
