Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
komisk at .... Men altså var det ikke komisk da, gjærne for
ham 200.
Ole tok manuskriptet op.
Det er noget forunderlig, sa han, det heter Gamle minder.
Nei nei, lat mig læse det, sa skuespiller Norem hurtig og
rakte hånden ut. Jeg skulde jo dog forstå mig litt på læsning.
Og Ole gav ham manuskriptet.
Jehova er meget optat .... begyndte Norem. Ja her har
Øien anmærket i margen at det ikke skal være Jahve, så meget
dere vet det.
Jehova er meget optat, Jehova har meget å gjøre. Han var
hos mig en nat da jeg var vandret i skogen, og han steg ned
til mig mens jeg lå på mit ansigt og bad.
Jeg lå der og bad om natten og skogen stod taus. Og nat-
ten var som en stiv og leddeløs urimelighet og natten var som
en stumhet hvori noget åndende og stumt huserte.
Da steg Jehova ned til mig.
Da Jehova steg ned vek luften som skavler om ham og
fugler agnedes bort og jeg selv holdt mig fast i jorden og i
trær og i stener.
Du roper til mig? sa Jehova.
Jeg roper av al min nød, svarte jeg.
Og Jehova sa: Du vil vite hvad du skal vælge i livet, skjøn-
heten eller kjærligheten eller sandheten? Og Jehova sa dernæst:
Du vil vite det?
Og da han sa: Du vil vite det? svarte jeg ikke, men tidde, da
han visste mine tanker.
Så berørte Jehova mine øine og jeg så:
Jeg så en høi kvinde mot himlen. Hun hadde ingen klær
på og når hun rørte sig skalv hendes legeme som hvit silke
og hun hadde ingen klær på; for hendes legeme sitret imot mig
av behag.
Og hun stod mot himlen i en solopgang, ja i en morgenrøde,
og solen lyste på hende og et rødt lys gled opover himlen,
Ja et lys av blod omgav hende.
Og hun var høi og hvit og hendes øine var som to blå blom-
ster som strøk ved min sjæl når hun så på mig, og da hun
talte til mig bad hun mig og bad mig op til sig, og hendes
stemme var som en søt morild som jeg smakte av hende.
Jeg lettet mig fra jorden og strakte mine armer op mot hende,
og da jeg strakte begge mine armer op mot hende bad hun mig
igjen og hendes legeme luktet av behag. Og jeg bevæget mig
herlig i mit inderste derved og jeg reiste mig op og gav hende
min mund i morgenrøden og mine øine faldt i ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
