Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Hun hadde stanset oppe på bryggen, hun så at han igjen
gik i båten og hun vilde rope til ham, spørre hvor han agtet
sig hen, men opgav det. Han så hendes lyse nakke forsvinde
indover bryggen.
Egentlig hadde han ikke ment noget med å stige i båten
igjen, han gjorde det av forlegenhet, i øieblikkets bevægelse
og hast, uten tanke på å ville foreta sig noget ekstra. Han
grep årerne og rodde ut, ut på vandet, bortimot øen igjen.
Aftenen var like stille. Nu da han var alene grep fortvilelsen
ham hårdt: atter en skuffelse, atter et fald, det værste! Og
ingen stjærne i den hele nat! Han husket et brat øieblik Hanka
som kanske hadde været og søkt efter ham idag, ja som kanske
gik og søkte efter ham et eller andet sted endnu. Nei Hanka
var ikke lyshåret, Hanka var mørk, hun strålte ikke, men hun
betok. Men hvorledes var det, støtte hun ikke litt med maven
når hun gik? Hanka hadde ikke Aagots gang, hun støtte med
maven. Og hvorav kom det at hun ikke mere kunde få det
til å risle i hans bryst når hun 10?
Han la årerne ind og lot båten drive. Det tok på å mørkne
litt. Hans hode var fuldt av tanker, en mand på det vildene
hav, en slagen keiser, Lear, mange, mange tanker. Han satte
sig bak i båten og begyndte å skrive, skrive vers på vers, på
baksiden av et par konvolutter. Gudskelov, hans talent kunde
man ikke frata ham! Og ved tanken herom skalv atter en inder-
lig følelse av lykke gjennem ham.
Han tændte en cigar og blåste røk i veiret. Egentlig var han
dog en mærkelig mand, en dikter, utelukkende dikter! Nu lå
han her og drev i en båt og hans hjærte led og hans blod var
hett i ham av smærte; men han diktet allikevel, det kunde han
ikke la være. Det kunde man kanskesig kalde kraft!
Og han skrev igjen ....
Det var sent på nat da han rodde iland. Han så Milde oppe
i en gate, det var med nød han selv kunde undgå å bli opdaget.
Milde var i stemning og hadde en pike under armen, hans hat
sat helt på tre hår, han talte ganske høit i gaten. Et nyt korset!
tænkte Irgens. Jaja, nu kan han atter dyrke dette sit frodige
talent, han har fåt stipendiet å rutte med!
Og Irgens snikte sig ind i en sidegate. Men da han var kom-
met til «hjørnet» skulde han til alt uheld træffe Øien. Hvor
han dog var ilde ute i dag, i hele dag! Øien rev straks kappen
op og halet frem et manuskript. Det var bare et kort prosadikt,
Jo jo, han måtte få læse det nu med det samme, det var ægyp-
tisk, foregik i et gravkammer, var stivt og naivt i tonen, mærke-
lig. Men Irgens som var like så optat av sit eget dikt som den
16 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
