Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
De .... De skal ikke gå og spionere efter mig, sa hun stak-
åndet og hæst. Hun stod pustende foran ham, sint, barnagtig
rasende over at hun hadde været nødt til å anstrænge sig så
stærkt for å få ham stanset.
Han åpnet munden, men fik intet sagt, han kunde slet ikke
redde sig.
Hører De det!
Ja .... De har kanske været syk igjen. De har ikke været
ute i to uker .... Nei, jeg vet jo ikke, men ..
Der stod han. Hans fuldkommen hjælpeløse ord rørte hende,
hun slog om, gråtefærdig igjen, ydmyget i sit inderste:
Kjære Coldevin, om forlatelse!
Hun bad ham om forlatelse. Han visste intet å si dertil, så
sa han ganske hen i veiret:
Om forlatelse? Ja det snakker vi ikke om .... Nei hvad
gråter De for? Gid jeg ikke hadde truffet Dem.
Jo det var netop godt, avbrøt hun, jeg vilde træffe Dem.
Jeg husker på Dem altid, men ser Dem aldrig. Jeg længes man-
gen gang efter Dem.
Ja det snakker vi ikke om, frøken Aagot. De vet at vi har
gjort op. Jeg ønsker Dem alt vel, alt vel.
Coldevin var tilsynelatende rolig igjen, han begyndte endog
å tale om nogen meget likegyldige ting: var det da ikke en
voldsom storm? Gud vet hvorledes det gik skibene ute i havet
idag ....
Hun hørte på og svarte, hans ro virket også på hende, hun
sa stille:
Så er De ikke reist hjem endnu. Jeg ber Dem ikke om å
komme til os mere, det nytter ikke. Både Ole og jeg vilde ha
hat Dem med på en seiltur for en tid siden, men De var ikke
å finde.
Jeg har talt med grossereren siden, jeg har forklaret ham at
den søndag var jeg optat på andre hold, et lite selskap, en
middag .... Men det står altså godt til med Dem?
Ja tak.
Og atter en gang blev hun grepet av uro: hva om nu denne
mand som hun stod og talte med hadde været i parken og set alt!
Hun spurte så likegyldig som hun kunde: Nei se hvor trærne
duver oppe i parken. Men det er ganske lunt derinde allikevel?
Inde i parken? Så. Jeg har ikke været der .... Nei jeg ser
at Deres følge venter på Dem, De må vel gå. Det er Irgens,
synes jeg?
Gudskelov, hun var frelst, han hadde ikke været i parken!
Hun hørte intet andet, svarte ikke på noget andet. Og der kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
