Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Irgens gående. Han var blit træt av å vente; men det brydde
hun sig ikke om. Hun vendte sig igjen til Coldevin.
De har altså talt med Ole siden seilturen? Hvorfor har han
slet ikke nævnt det?
Å hvorledes kan han huske alt! Han må ha meget i hodet,
frøken Aagot, rigtig meget i hodet. Forretningen er vidtløftig,
jeg fik et lite indblik i den engang jeg var dernede. Storartet!
Nei den mand er undskyldt om han glemmer bagateller av
den sort. Hvis jeg måtte $i Dem ett: han er mere glad i Dem
end nogen anden. Han .... Ja husk på det. Det var det jeg
vilde si.
Og disse få ord gik hende til hjærte, i et øieblik viste bil-
ledet av hendes forlovede sig for hende og hun utbrøt henreven:
Ja ikke sandt? Å når jeg husker på alt .... Ja nu kommer
jeg, ropte hun til Irgens og slog imot ham med hånden.
Hun sa farvel til Coldevin og gik.
Hun hadde på en gang fåt det meget travelt, hun bad Irgens
undskylde at han hadde måttet vente så længe på hende, men
gik forøvrig på av alle kræfter.
Hvor De har fåt hastværk! sa han.
Ja jeg må jo hjem igjen. Huf hvor det blåser!
Aagot!
Hun så på ham, hans stemme hadde skjælvet, hun følte et
hett støt gjennem sig. Nei hun kunde ikke længer gjøre sig roli-
gere end hun var, hendes øine sank igjen halvt i og hun trak sig
over mot ham og strøk hans arm med sin, gik tæt ved hans side.
Han kaldte hende atter ømt ved navn og hun svarte opgit:
Ja lat mig få litt tid på mig. Men hvad skal jeg gjøre? Jeg
vil være så glad i Dem hvis De later mig være nu.
Han tidde.
De kom længer og længer ned i byen, de så Henriksens hus
for enden av gaten. Hun våknet likesom til besindelse; hvad
hadde hun sagt? hadde hun lovet noget? Nei nei, ingenting!
Og hun sa med bortvendte øine:
Det som har hændt idag .... De har kysset mig. Jeg angrer
det, ved Gud! Ja jeg sørger over det ....
Behag å bestemme straffen, sa han fyrig.
Nei jeg kan ikke straffe Dem. Men her er min hånd på at
jeg sier det til Ole hvis De våger noget slikt en gang til.
Og hun rakte ham hånden.
Han tok den, trykket den, han bøiet sig i samme øieblik ned
og kysset hendes hånd, kysset den flere ganger like under
hendes egne vinduer. Og helt fortumlet i hodet fik hun endelig
døren op og kom op trapperne.
18 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
