Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Ta det med ro, Hanka. Du vet kanske ikke selv hvad du sier.
Hun fattet et lyst, ustyrlig håp.
Jojo, utbrøt hun, hvert ord vet jeg. Ja hvis du vil glemme
hvad jeg var før! Andreas, hvis du vilde være nådig denne
gang, aldrig mere! Ta mig til nåde, ta mig til nåde! Jeg har
ønsket mig hjem igjen i en hel måned, til dig og børnene, jeg
har set efter dig her bak gardinerne når du har gåt ut. Jeg
så dig for første gang på seilturen; husker du seilturen? da så
Jeg dig likesom for første gang. Jeg hadde ikke set dig før. Du
stod ved roret, jeg så dig mot himlen, mot luften, du hadde
litt gråt hår hér. Jeg blev med en gang så forundret da jeg
så dig og jeg spurte om du frøs, bare for å få dig til å snakke
til mig. Men så gik jo tiden. Men i disse uker har jeg ikke
set andet end dig, aldrig. Jeg er fire og tyve år og har ikke
følt det således før. Alt hvad du gjør, alt hvad du sier ...
Og alt hvad de små gjør og sier. Vi leker og ler, de holder
mig om halsen .... Jeg følger dig med øinene; her har jeg
klippet nogen masker op i gardinet for å få litt større hul.
Jeg kan se dig like op til enden av gaten og når du går i kon-
tordøren kan jeg høre at det er du. Straf mig, straf mig, kast
mig bare ikke bort, men straf mig. Det er tusen glæder for
mig å være her, jeg skal også være anderledes ....
Hun holdt næsten ikke op, men vedblev å si de hysteriske
ord med en bevægelse som stundom tok mælet fra hende. Hun
reiste sig, stridgråtende og smilende, hun jublet med svigtende
stemme, det blev undertrykte lyder av det.
Hold nu op! sa han bråt og tårerne dryppet også fra hans
øine. Han vridde sig, skar grimaser av sinne over ikke å kunne
beherske sig. Der stod han nu og snappet med sit svar, det
gik dårlig for ham: Du kan altid snakke mig rundt, jeg er
ikke meget flink til å svare på slikt, nei det er jeg ikke. Man
taler godt for sig i kliken, men jeg har ikke lært kunsten ..
Ja undskyld mig, jeg vilde ikke såre dig, men. Hvis du mener
at jeg nu skal overta en plass, hvis det er det du mener ....
Vil du ha mig til å være en stedfortræder? Nei jeg vet ikke,
men. Er det din mening å komme tilbake nu? Men hvorledes
kommer du tilbake? Ja jeg vil ikke vite det, gå du i Guds navn.
Nei naturligvis .... Men jeg vilde bare be dig allikevel. Og
Jeg har været utro mot dig og alt andet, ja det er ikke den
ting som ....
Ja jeg håper at vi kan slutte denne scene. Du kan trænge
ro du også.
Tidemand gik til døren. Hun fulgte efter ham og hendes
øine var vidåpne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
