Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Straf mig! ropte hun. Jeg ber dig om det, vær nådig. Jeg
skal takke dig. Gå ikke endnu, jeg ser ikke noget andet end
dig, jeg er glad i dig. Når jeg ser efter dig her fra vinduet
står jeg og venter længe efter at du har svinget om hjørnet, og
efter at jeg har tat mit arbeide igjen vender jeg om til vin-
duet endnu en gang og ser om du er forsvundet. Kast mig ikke
bort, vent litt med det. Og jeg har været både utro og ....
Men nu kunde du ta mig igjen på prøve, du kunde prøve mig
litt. Og så kanske jeg kunde være her? Jeg vet ikke ....
Han åpnet døren. Hun stod endnu med sit spørsmål i øinene.
Hvorfor ser du så på mig? Hvad vil du ha mig til? sa han
like før han gik. Kom til dig selv, tænk ikke mere på dette. Jeg
skal prøve å gjøre alt for børnene, mere forlanger du vel ikke.
Så gav hun tapt. Og da han gik tok hun stumt efter ham
med hænderne og blev stående hvor hun stod. Hun hørte hans
skridt i entreen, nedover trapperne; et øieblik stanset han nede
i gangen som om han overveiet hvor han skulde ta veien. Hanka
sprang hurtig til vinduet, men litt efter hørte hun at han gik
ind i kontoret. Så blev alt stille.
Forbi! Nei, var det også å vente? Du gode Gud, var det også
å vente! Hvor kunde hun gå og glæde sig så enfoldig i dette
håp i dag og nat i en måned! Han gik, han sa sit ord og gik.
Han vilde vel heller ikke ha hende gående her længer sammen
med børnene ....
Den næste dag flyttet fru Hanka. Hun tok et værelse efter
avisen, ganske det første det bedste værelse nede på fæstnings-
kanten. Hun forlot sit hjem om formiddagen da Tidemand var
gåt ut, hun kysset børnene og gråt meget, så pakket hun sine
nøkler ind i en konvolut og skrev en linje eller to til manden.
Da Tidemand kom hjem fandt han disse nøkler til skape og
skuffer, endog portnøklen hadde hun husket å levere ifra sig.
Og ved siden av nøklerne lå dette farvel som var bare et par ord.
Tidemand gik ut igjen. Han vandret i gaterne, kom ned til
havnen og fulgte bryggerne så langt han kunde. Et par timer
efter var han vendt om og kom den samme vei tilbake. Han så
på klokken, klokken var ett. Han gik langs havnen ut mot
havet. Så støtte han tilfældigvis på Coldevin.
Coldevin stod urørlig ved et hjørne og stak bare hodet frem.
Da han så Tidemand komme like imot sig trådte han ut i
gaten og hilste.
Tidemand så op med et fraværende blik.
Og Coldevin spurte:
Undskyld, er det ikke hr. Irgens som spaserer dér nede, den
herre i gråt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
