Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
kvinde affekterer ikke sin mangel, ak nei, hun er ærlig ribbet.
Det er ingen råd med det, det gjælder bare om å holde tapet
inden grænser. Om så og så mange slægter får vi vel vor tid
igjen, alting går i bølgegang. Men nu, i dette øieblik, sliter
vi så sørgløst på stumperne, bare omsætningen har sin friske,
blodfulde puls, omsætningen lever sit susende liv, lat os takke
den! Av den skal fornyelsen fremstå.
Men ved disse siste ord blev Milde atter indigneret, han trak
frem en tikroneseddel som han slængte bort på bordet til Colde-
vin og $a opbragt:
Der .... der er Deres penger! De husker jeg har lånt ti kro-
ner av Dem, jeg hadde glemt det. Nu håper jeg De forstår at
De kan gå.
Coldevin blev med ett rød over hele ansigtet, men han tok
sedlen.
De takker ikke meget høflig for lånet, sa han.
Nei hvem har også fortalt Dem at jeg var en høflig mand?
Hovedsaken er jo at De har fåt Deres penger tilbake og at vi
håper å bli kvit Dem.
Jaja tak, jeg trænger mine penger, jeg har ikke flere av dem,
sa Coldevin og pakket sedlen ind i et stykke avispapir. Bare
den måte hvorpå han forvarte denne stakkars pengeseddel viste
hvor han var klodset og lite vant til å ha penger i hånden. Men
pludselig så han Milde ind i ansigtet og vedblev: Jeg hadde
forresten ikke gjort regning på å få dette lån tilbake av Dem.
Milde rykket til, men krøp igjen hurtig sammen. Den stive
fornærmelse drev ham ikke i veiret, han slukte den, mumlet et
svar, men bøiet av og sa likefrem at han hadde ikke ment å
være uhøflig, han vilde be om undskyldning, han var blit irri-
teret, men, kortsagt ....
Men Norem som sat der fuld og likegyldig kunde ikke længer
holde sig alvorlig, han så bare det morsomme ved optrinnet og
ropte leende:
Har du slåt den mand også, Milde? Nei du låner da Gud
hjælpe mig periger av hvert menneske du træffer! Du er ube-
skrivelig. Haha, av ham også!
Coldevin reiste sig.
Aagot reiste sig også i samme øieblik og ilte bort til ham. Hun
tok hans hånd i en sælsom ophidselse og begyndte å hviske til
ham, trak ham med sig bort til et andet vindu og hvisket. De satte
sig derborte, det var ingen mennesker omkring dem og hun sa:
Ja ja, det er slik som De sa. Det var mig De talte til, jeg for-
stod det, De har ret, ret, ret. Å De skal se det skal bli ander-
ledes! De sa at jeg kunde ikke, jeg magtet ikke mere, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
