Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
dette menneske som støtte alle andre bort ved sit umulige
snak; hun gik tæt op til ham, hendes hjærte flagret i hende.
Tilgiv mig, sa hun. De bebreider mig ikke noget, aldrig, og
jeg har heller intet galt gjort idag .... jeg mener idag da jeg
var ute, da jeg var langt oppe i byen, mener jeg.
Reiser De snart hjem, frøken Aagot?
Ja jeg reiser hjem med en gang .... Blå flamme uten nogen
stor stolthed — jeg er nu ikke så dum heller at jeg ikke for-
stod hvem De sa det til.
Men kjære Aagot! utbrøt han i sin forlegenhet, det var ikke
til Dem. Jeg mente det ikke heller. Og desuten tok jeg feil,
De er Gudskelov ganske anderledes. Med det samme, lov mig en
ting, Aagot, lov mig at De tar Dem litt i agt, vil De det? Det
vedkommer ikke mig det minste, men de har raket sammen med
endel folk, tro mig, det er ikke folk for Dem. Fru Tidemand
er kommet ut for dem forut.
Hun så spørrende på ham.
Jeg tænkte jeg vilde fortælle Dem det, vedblev han. Fru Tide-
mand, et av de få stolte mennesker som var i denne kreds, selv
hun! En av kredsen forvirret hende også.
Jaså, sa Aagot. Ja jeg bryr mig ikke det ringeste om kredsen.
Da de stanset ved hendes dør og sa farvel til hverandre spurte
han om hun hadde hørt fra sin forlovede. Nei, og det er vel
også fortidlig. Farvel, Coldevin, tak for i kvæld.
Han blev stående et øieblik. Han hørte endnu hendes trin
inde i huset, så døde de bort. Og han vendte om og drev op-
over gaten igjen. Han så og hørte intet omkring sig.
Han hadde instinktmæssig tat veien bort til den kjælder hvor
han pleiet å spise. Her gik han ned og forlangte mat. Han spiste
hurtig alt som blev sat frem, som om han ikke hadde fåt mat
på længe, og ikke engang av brødet levnet han noget tilbake.
Da han var færdig viklet han sin tikrone ut av det stykke avis-
papir og betalte. Han følte med det samme efter en liten pakke
i vestelommen, nogen kroner i sølv, den lille sum som han
hadde lagt tilside til jærnbanebilletten og som han ikke hadde
tordet røre.
Dagen efter ved femtiden kom Aagot gående ned til hav-
nen, til det samme sted hvor hun hadde spaseret den foregå-
ende dag. Irgens var der allerede og biet på hende.
Hun gik hurtig bort til ham og sa:
Ja jeg kommer allikevel, men bare for å si Dem .... Jeg vil
ikke træffe Dem, jeg har ikke tid til å snakke med Dem. Men
jeg vilde ikke at De skulde gå her og vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
