Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
var daglig sammen med ham, hun var så kjær i ham som hun
kunde bli, gik efter ham, hang ham om halsen.
Og dagene gik.
Så kom endelig et telegram fra Ole og Aagot våknet op. Tele-
grammet hadde først været på Torahus, nu var det kommet
ind til byen, gammelt og forsinket, altfor sent. Ole var i London.
Ja hvad skulde det så bli til? Ole var i London, men han
var ialfald ikke her og hun husket ikke aldeles klart hvorledes
han så ut engang. Mørk, blå øine og høi, med en nedfaldende
hårlugg som han idelig strøk op. Når hun tænkte på ham
så hun ham langt borte i en forgangen tid. Hvor det var
længe, længe siden han reiste!
Da telegrammet kom blusset igjen hendes følelser for den
fraværende i veiret, hun blev gjennemilet av den gamle glæde,
den lykkelige fornemmelse av å eie hans hjærte; hun kaldte
hviskende på ham og velsignet ham gråtende for al hans god-
het, ja bad ham til sig, rødmende og stakåndet. Nei ingen var
som han, han trådte ikke nogen ned, han gik ærlig og redelig
på hele foten, og han var glad i hende. Lille frue, lille frue!
Og hans bryst var så varmt, hun blev het når hun lænet sig
mot hans bryst. Og hun blev også het ved hans store, lyse
freidighet; den mand kunde se op midt i et regnestykke og
smile av noget. Å hun hadde ikke glemt det heller ....
Hun pakket straks sine saker sammen og vilde hjem hvor-
ledes det end gik. Aftenen før hun reiste tok hun farvel med
Irgens, et langt farvel som sønderrev hende. Hun var hans nu,
javel, og Ole vilde vel finde sig i det. Hvor nu altsammen tum-
let med hende! Hun tok sin beslutning: jo hun vilde forlate
byen og hæve sin forlovelse såsnart Ole kom tilbake. Hvad
han vilde si når han læste hendes brev og fandt ringen indeni?
Ja hvad han vilde si! Det smærtet hende at hun ikke kunde
være tilstede og trøste ham, langt borte fra skulde hun gi ham
slaget. Således kom det til å ende!
Irgens var øm mot hende og holdt hende oppe, de skulde
ikke skilles for så længe, blev det ingen anden råd vilde han
gå på sin fot til hende. Og desuten kunde jo hun komme ind
til byen igjen, hun var jo ikke noget fattiglem, hun eiet endog
en lystjagt, ja en likefrem lystjagt, kunde hun forlange mere?
Og Aagot smilte over denne spøk og følte sig lettet.
Døren var i lås, i gaten var det ganske stille, de kunde høre
sine hjærter slå. Og hun tok avsked.
Irgens skulde ikke følge hende til stationen, det hadde han
selv foreslåt. Det kunde altid bli endel snak om det hvis han
møtte op, så liten var jo byen og i den grad var han kjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
