Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Hvad?
Jeg sier: det er godt. Hvorfor fortæller du mig dette?
Da blusset sinnet op i Ole, han stak sit ophidsede ansigt helt
bort til Tidemands og sa forbitret, med pipende stemme:
Jeg vil si dig ett, din satan du er, at du forstår ikke dit eget
vel. Du er en tosk, du lægger hende i graven, det ender du
med. Og du gjør dit bedste for å gå samme vei selv; tror du
ikke jeg ser det? Det er godt, det er godt, — jaså, det er bare
godt det at hun stjæler sig til mig når det er mørkt om kvæl-
dene og spør efter dig og børnene med ånden i halsen? Tror
du det er for min egen fornøielse jeg har gravet og spurt til dit
befindende i disse måneder? Hvem skulde det være for når
det ikke var for hende? Dig personlig gir jeg fan, forstår du.
Ja. Du ser ingenting, du forstår ikke at hun sørger sig tildøde
for din skyld. Jeg har set hende stå her utenfor din kontor-
dør om nætterne og si godnat til dig og børnene. Hun har
grått og kysset på fingrene til Johanne og Ida, og så har hun
steget op på trappen og strøket et par ganger over dørvrideren
din som du har tat i da du stængte og gik. Hun har ståt og
holdt i denne dørvrider som om den var en hånd. Dette har
jeg set flere ganger fra hjørnet. Men du sier vel bare at det er
godt dette også; for du er forstokket, så meget du vet det .
Forresten så mener jeg ikke å si at du er forstokket heller, la
Ole angrende til da han endelig så Tidemands forgræmmede
mine. Men du skal ikke stå her og vente at jeg ber dig om
undskyldning. For det gjør jeg ikke. Du er en hård knægt.
Hanka angrer sig og vil tilbake.
Pause.
Gud give det var så vel at hun vilde tilbake .... Jeg mener
.... Tilbake, sier du? Hvorledes? Vet du hvad som er foregåt?
Men det vet jeg. Det skulde ikke mangle noget til børnene,
tænkte jeg, så fik det andre gå som det kunde. Men jeg har
ikke glemt Hanka en dag, nei jeg har ikke. Jeg har nok tænkt
som du at jeg vilde gå til Hanka og be hende på knæ om
å komme tilbake, på knæ, bønfaldende, som det kunde falde
sig. Men hvorledes vilde hun komme tilbake, hvorledes vilde
hun komme tilbake? Hun sa mig det selv .... Det er ikke
noget galt, men. Nei du skal ikke tro det er noget altfor galt,
det tror du vel ikke om Hanka? .... Men desuten er det nu
ikke sikkert at hun vilde komme tilbake igjen heller; jeg for-
står ikke hvor du har det ifra?
Jeg skulde ikke ha blandet mig i dette, det forstår jeg nu,
sa Ole. Men tænk på det allikevel, Andreas, ha det i erind-
ring. Og undskyld hvad jeg sa, jeg tar det aldeles tilbake, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
