Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
ger i et par timer. Da han endelig tilslut fik rede på hvem
sakføreren var begav han sig til hans kontor.
Han traf en mand på sin egen alder som sat ved et bord
og skrev.
Ole gjorde et par forsigtige spørsmål.
Jo det hadde sin rigtighet, jagten skulde sælges, realiseres;
manden hadde såmæn allerede lånt ut et tusen kroner på
jagten. Her hadde han nu papirerne, Irgens hadde deponeret
dem, dikteren Irgens, som hadde fuld overdragelse. Det var
vel intet iveien fra hr. grossererens side?
Nei, nei, langtfra. Ikke det spor.
Manden blev høfligere og høfligere, han visste sikkert fuld
besked angående jagten, men røbet sig ikke med en mine.
Hvormeget kunde fartøiet være værd, hr. grosserer? Jo Irgens
var kommet til ham og vilde ha ham til å overta salget av
jagten, han var i en øieblikkelig forlegenhet for litt penger, han
trængte endel straks, og man måtte jo strække sig så langt
man kunde overfor et talent. Talenterne hadde det ikke for
fett herhjemme, desværre. Men nu vilde han endnu en gang
spørre hr. grossereren om det var det minste iveien, for i så fald
vilde han rette på det, gjøre alt mulig for å rette på det.
Men Ole Henriksen sa atter at hvad skulde være iveien? Han
hadde bare hat sin interesse av å spørre. Jagten hadde hele
tiden ligget fortøiet utenfor hans lagerhus og nu var den plud-
selig forsvundet; han hadde moro av å vite hvor den var blit
av. Det var altså bare av nysgjærrighet han var kommet; ber
forresten så meget om undskyldning.
Ole gik.
Nu kunde han forstå hvorfor Irgens med en gang var blit
så fornyet fra øverst til nederst og hadde kunnet leie så fine
værelser i villakvarteret. Hele byen forundret sig derover og
talte om det, ingen visste at han hadde fåt en så uventet hjælp.
Men at hun vilde gjøre det! tænkte han. Hadde hun nu ikke
en liten følelse av skam over denne nye simpelhet? Forresten,
hvad simpelt var det i det? Hvad hun eiet eiet også han, de
delte kjærlig, det var intet å si på det. I Guds navn, lat hende
handle efter sit hjærte. Nu var hun herinde, hun skulde
lære noget ved industriskolen, det lå så nært å gjøre i penger
den smule jagt. Kunde nogen fortænke hende i at hun rettet
sin forlovede på fote? Tværtimot, det hadde hun ære av ....
Men kanske når alt kom til alt så visste hun ikke engang om
at jagten var gåt til salg, hun hadde kanske glemt både jagten
og papirerne og var like glad med hvor de befandt sig. Ingen
kunde vite det. Og ialfald så hadde hun ikke villet sælge jag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
