Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Se, tænkte jeg, de kunde komme. Og Iselin vilde lokke Dide-
rik bort til et træ og si:
Stå her, Diderik, pas på, hold vagt for Iselin, jeg vil la denne
Jæger binde mit skobånd.
Og jægeren det er mig og hun vil gi mig et vink med øinene
å forstå efter. Og når hun kommer forstår mit hjærte alt og det
slår ikke længer, det klemter. Og hun er naken under kjolen
fra top til tå og jeg lægger min hånd på hende.
Bind mit skobånd! sier hun med blussende kinder. Og litt
efter hvisker hun like mot min mund, mot mine læber: Å du
binder ikke mit skobånd, du min kjæreste, nei du binder ikke
å binder ikke mit 0.
Men solen dukker skiven ned i havet og kommer så op igjen,
rød, fornyet, som om den har været nede og drukket. Og luften
er fyldt av hvisken.
En time efter sier hun mot min mund:
Nu må jeg forlate dig.
Og hun vifter tilbake til mig når hun går og hendes ansigt
blusser endnu, hendes ansigt er ømt og henrykt. Og atter ven-
der hun sig om mot mig og vifter.
Men Diderik træder frem fra træet og sier:
Iselin, hvad gjorde du? Jeg så det.
Hun svarer:
Diderik, hvad så du? Jeg gjorde intet.
Iselin, jeg så at du gjorde det, sier han igjen. Jeg så det.
Da klinger hendes høie og glade latter gjennem skogen og
hun går bort med ham, jublende og syndig fra top til tå. Og
hvor går hun hen? Til den næste svend, en jæger i skogen.
Det var midnat. Æsop hadde slitt sig løs og jaget på egen
hånd, jeg hørte dens glam oppe i åsen, og da jeg endelig fik
den tilbake var klokken ett. En gjæterpike kom, hun bandt på
en strømpe og nynnet og så sig omkring. Men hvor var hendes
buskap? Og hvad gik hun efter i skogen ved midnatstide? Ffter
ingenting, ingenting. Av uro, kanske av glæde, hun derom. Jeg
tænkte: Hun har hørt Æsops gjøen og visste at jeg var i skogen.
Da hun kom reiste jeg mig op og stod og så på hende hvor
hun var spinkel og ung. Æsop stod også og så på hende.
Hvor kommer du ifra? spurte jeg hende.
Fra møllen, svarte hun.
Men hvad skulde hun vel ha gjort ved møllen så sent på nat?
Hvor tør du gå her i skogen så sent på nat, sa jeg, du som
er så spinkel og ung?
Hun lo og svarte:
Jeg er ikke så ung, jeg er nitten år,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
