Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXIV - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
adel. — Jeg har forøvrig ikke giddet lære ham å kjende, sa jeg.
Det er intet i ham som markerer noget, han mangler hoved-
linjerne, han er ikke noget.
Men han er noget, han er noget! skrek hun og hendes røst
klikket av sinne. Han er meget mere end du tror, dit skog-
menneske! Men vent du bare, å, han vil tale med dig, jeg skal
be ham om det. Du tror ikke at jeg elsker ham, men du skal
se at du tar feil. Jeg vil gifte mig med ham, jeg skal tænke på
ham nat og dag. Husk på at jeg sier: jeg elsker ham. Lat bare
Eva komme, håhå Gud i himlen, lat hende bare komme, det
er mig så usigelig likegyldig. Ja jeg må se å komme bort herfra
+++. Hun begyndte å gå nedover stien fra hytten, hun gjorde
nogen små, ivrige skridt, vendte sig om endnu likblek i ansigtet
og stønnet: Og kom aldrig for mine øine mere.
XXV
Løvet gulner, potetgræsset var vokset høit op og stod i blomst,
jagttiden kom igjen, jeg skjøt ryper, årfugl og harer, jeg skjøt
en ørn en dag. Stille, høi himmel, svale nætter, mange klare
klange og skjære lyder i skog og mark. Stor og fredelig hvilte
verden ....
Jeg har intet videre hørt fra hr. Mack angående de to alker
jeg skjøt, sa jeg til doktoren.
Det kan De takke Edvarda for, svarte han. Jeg vet det, jeg
hørte at hun motsatte sig det.
Jeg takker hende ikke, sa jeg ....
Indian summer, indian summer. Stierne lå som bælter ind
gjennem den gulnende skog, en ny stjærne kom hver dag, månen
skimtedes som en skygge, en skygge av guld dyppet i sølv ....
Gud hjælpe dig, du er jo gift, Eva?
Visste du det ikke?
Nei jeg visste det ikke.
Hun knuget taus min hånd.
Gud hjælpe dig, barn, hvad skal vi gjøre nu?
Hvad du vil. Du reiser kanske ikke endnu, jeg vil være glad
sålænge du er her.
Nei, Eva.
Jo jo, bare sålænge du er her!
Hun ser forlatt ut og knuger hele tiden min hånd.
Nei, Eva, gå! Aldrig mere!
Og nætter forløper og dager kommer. Det er allerede den tredje
dag siden denne samtale. Eva går på veien med en bør. Hvor-
meget ved har dog dette barn båret hjem fra skogen i sommer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
