Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXV - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Læg børen ned, Eva, og lat mig se om dine øine er like blå.
Hendes øine var røde.
Nei smil igjen, Eva! Jeg motstår dig ikke længer, jeg er din,
jeg er din ....
Kvæld. Eva synger, jeg hører hendes sang og det går en hete
gjennem mig.
Du synger ikvæld, Eva?
Ja jeg er glad.
Og da hun er mindre end jeg hopper hun litt op for å række
mig om halsen.
Men Eva, du har revet dine hænder? Herregud, gid du ikke
hadde revet dem!
Det gjør ingenting.
Hendes ansigt stråler så vidunderlig.
Eva, har du talt med hr. Mack?
En gang.
Hvad sa han og hvad sa du?
Han er blit meget hård mot os, han later min mand arbeide
nat og dag på bryggen, mig sætter han også til alslags arbeide.
Han har befalet mig å gjøre mandfolkarbeide.
Hvorfor gjør han det?
Eva ser ned.
Hvorfor gjør han det, Eva?
Fordi jeg elsker dig.
Men hvordan kan han vite det?
Jeg har sagt ham det.
Pause.
Gud gi at han ikke var så hård mot dig, Eval
Men det gjør ingenting. Ingenting gjør det nu.
Og ganske som en liten skjælvende sang lød hendes røst i
skogen.
Og løvet gulner end mere, det lier mot høsten, det er kommet
nogen flere stjærner på himlen og månen ser fra nu av ut
som en skygge av sølv som er dyppet i guld. Det var ingen
kulde, ingenting, bare en sval stilhet og et strømmende liv i
skogen. Hvert træ stod og tænkte. Bærene var modne.
Så kom den to og tyvende august og de tre jærnnætter.
XXVI
Den første jærnnat.
Klokken ni går solen ned. Det lægger sig et mat mørke over
jorden, et par stjærner ses, to timer efter ses et skjær av månen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
