Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXXV - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
XXXV
Så en nat kom sneen og det begyndte å bli kjølig i min hytte.
Der var en gruve hvor jeg kokte min mat, men veden brændte
dårlig og det trak meget fra væggene skjønt jeg hadde tættet
dem så godt jeg kunde. Høsten var forbi og dagene blev korte.
Den første sne smæltet endnu bort for solen og atter lå mar-
ken bar; men nætterne var kolde og vandet frøs. Og alt græs
og alle insekter døde.
En hemmelighetsfuld stilhet la sig over menneskene, de grub-
let og tidde, deres øine ventet vinteren. Intet rop lød længer
fra tørkeplassen og havnen lå rolig, alt gik den evige nordlys-
nat imøte når solen sov i havet. Dumpe, dumpe lød åreslagene
fra en ensom båt.
En pike kom roende.
Hvor har du været, min pike!
Ingensteds.
Ingensteds? Hør du, jeg kjender dig igjen, jeg traf dig i
sommer.
Hun la til, steg iland og fortøiet båten.
Du var gjæterpike, du bandt på en strømpe, jeg traf dig
en nat.
En liten rødme stiger op i hendes kinder og hun ler forlegen.
Min lille heipike, kom ind i hytten og lat mig se på dig. Du
heter forresten Henriette.
Men hun går mig taus forbi. Høsten, vinteren hadde grepet
hende, allerede sov hendes sanser.
Allerede var solen gåt i hav.
XXXVI
Og jeg tok for første gang min uniform på og gik ned til
Sirilund. Mit hjærte banket.
Jeg husket alt fra den første dag da Edvarda ilet bort til
mig og omfavnet mig i alles påsyn; nu hadde hun kastet mig
hit og dit i mange måneder og fåt mit hår til å gråne. Min
egen skyld? Ja min stjærne hadde ledet mig vild. Jeg tænkte:
Hvor hun vil gotte sig hvis jeg kaster mig ned for hende og
sier hende mit hjærtes hemmelighet idag! Hun vil by mig en
stol og la vin sætte ind og just idet hun fører glasset til munden
for å drikke med mig vil hun si: Hr. løitnant, jeg takker for
den stund vi har været sammen, jeg vil aldrig glemme den!
Men når jeg da blir glad og får litt håp vil hun late som om
hun drikker og sætter glasset urørt ned. Og hun vil ikke skjule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
